- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
303

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Prøck, Christian Lebrecht Baron, 1718-80, Generalgouvernør og Amtmand - v. Pudewels, Dines, f 1647, s. v. Podewils (ovfr. S. 196) - Pufendorf, Esaias, 1628-89, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vestindisk-guineiske Kompagni vare overtagne af Staten. I 1766 fandt
Regeringen det imidlertid nødvendigt at sende en mere energisk Mand
derover som Generalgouvernør, hvortil Peter Clausen (III, 632) blev
udset, og P. rappelleredes. 1768 blev P. Stiftsbefalingsmand over
Island og Færøerne. Skjønt beordret til strax at rejse over til
Island unddrog han sig dog det første Aar fra at drage til et saa
«kontrært Klima» og befriedes helt ved 1769 at udnævnes til
Amtmand over Kjøbenhavns Amt. 2. Maj 1771 blev han i Følge en
af Struensee udfærdiget kongl. Ordre afsat paa Grund af
Efterladenhed med at udføre forskjellige kongelige Resolutioner. 1774
fik han dog Pension fra Afskedsdagen. Han døde 4. Sept. 1780 i
Kjøbenhavn.

G. L. Grove.


v. Pudewels, Dines, d. 1647, s. v. Podewils (ovfr. S. 196).


Pufendorf, Esaias, 1628-89, Statsmand, er født 25. eller 26.
Juli 1628 i Fløha i Sachsen, hvor Faderen, af samme Navn, var
Præst; han var ældre Broder til den berømte retslærde Samuel
P. Han blev 1649 Magister i Leipzig, kom derefter til Universitetet
i Jena og blev her Opdrager for en Søn af den bekjendte
svenske Hærfører Christopher v. Kønigsmarck. Denne Stilling
bragte ham i Berøring med de svenske Statsmænd, og 1659 blev
han ansat i svensk Tjeneste. Hans første Sendelse var under
Krigen med Danmark til Sorø i Avg. 1659 for at bilægge en Strid
mellem Borgerskabet og de indkvarterede Tropper. I udstrakt
Maalestok blev han i den følgende Tid brugt dels som en Slags
Spejder i Tyskland, dels som ligefrem Afsending til tyske Fyrster,
Nederlandene og Frankrig. 1670 blev han Regeringsraad og 1675
Kansler i de svenske Hertugdømmer Bremen og Verden; 1673 blev
han adlet. Trods hans store Dygtighed blev den svenske
Regering imidlertid efterhaanden mere og mere misfornøjet med ham,
og Følgen blev, at han ønskede at forlade dens Tjeneste, saa
meget mere som den danske Regering ønskede at drage ham til
sig. I Slutningen af 1687 flyttede han fra Stade til Hamborg, og
28. Jan. 1688 fik han dansk Bestalling. Umiddelbart efter afsendtes
han til Regensburg for der at repræsentere Christian V som
Hertug af Holsten paa Rigsdagen. Her døde han 26. Avg. 1689 og
kom saaledes ikke til at opleve den Dom til Tab af Liv og Gods,
som den svenske Hofret fældede over ham 2. Okt. s. A. for ulovlig
at have forladt sit Embede og for Misligheder i dettes Bestyrelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free