Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quaade, George Joachim, 1813-89, Diplomat, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun kort i denne Stilling, i det han allerede 19. Okt. s. A.
forflyttedes til Berlin, hvor han kom til at tilbringe mere end 20 Aar,
rige paa Skuffelser, tunge af Ansvar og ikke lidet udsatte for
Miskjendelse. Det er muligt, at en Mand med mere Initiativ og
mindre bunden ved Traditionen vilde have egnet sig bedre til at
forhandle med Bismarck, men intet er mere uberettiget end at kaste
nogen Skyld paa Q. for ved sine Indberetninger at have bidraget
til den skæbnesvangre Krise i Efteraaret 1863. Det er muligt, at
han til Tider har taget fejl af Bismarcks virkelige Hensigter, men
i saa Tilfælde gik det ham hverken bedre eller værre end hans
Kolleger, og i alt Fald bibragte hans Rapporter ikke Regeringen
urigtige Forestillinger, thi de vare ganske objektive og gjengave
samvittighedsfuldt Bismarcks Udtalelser og, hvad der i øvrigt forelaa
til Oplysning af Situationen, overladende til Regeringen selv at drage
sine Konklusioner.
Anden Gang blev det Q. s Skæbne at vende tilbage med
Krigen i sit Følge. Da han 8. Jan. 1864 indtraadte i det
Monradske Ministerium som Udenrigsminister, var det ikke med let
Hjærte, men alene fordi Kongen ønskede det. Det var naturligt,
at Tyngdepunktet for vor ydre Politik kom til at ligge hos
Konseilspræsidenten, og da Q. i Begyndelsen af April afrejste til
Konferencen i London, overtog Monrad ogsaa formelt Udenrigsministeriet.
Forhandlingerne paa Konferencen ere bekjendte. Da man stod
lige over for den endelige Afgjørelse, havde Q. den vistnok rigtige
Inspiration, at det var nødvendigt, at det engelske Voldgiftsforslag
fra vor Side mødtes med et Kontraprojekt og ikke blot med et
simpelt non possumus, men nogle Timer senere vandt Tvivlen atter
Overhaand hos ham. Ingen af disse Telegrammer fik imidlertid
nogen praktisk Betydning, i det de først ankom efter, at den
afgjørende Beslutning var taget i Statsraadet.
Da det Monradske Ministerium n. Juli 1864 afløstes af Ministeriet
Bluhme, gik Q. over i dette som Minister uden Portefeuille,
men sendtes snart derefter som Kommissær ved Forhandlingerne i
Wien, og da Freden var sluttet, akkrediteredes han 13. Maj 1865
paa ny i Berlin. Han gik der ned med det Haab, at det skulde
lykkes ved direkte Forhandlinger med Preussen at gjenvinde i det
mindste en væsentlig Del af det tabte Nordslesvig. Det laa nær
at forudsætte, at Bismarck kunde være tilbøjelig til at ville bringe
et i og for sig ringe Offer for at gjøre Preussens øjensynlige
Hensigt at annektere Hertugdømmerne mere acceptabel for Stormagterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
