- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
317

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quaade, Peter Friderich, 1779-1850, Officer - v. Qualen, Frederik Christian, 1724-92, Gehejmeraad - v. Qualen, Henning, 1703-85, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d. 1819). Han havde 5 Børn, deriblandt ovennævnte Kammerherre
G. J. Q.

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


v. Qualen, Frederik Christian, 1724-92, Gehejmeraad, Søn
af Konferensraad Otto v. Q. til Vindeby og Dorothea f. Komtesse
Ahlefeldt, fødtes 2. Febr. 1724. Forholdene i Hjemmet vare meget
ulykkelige. Faderen, der endte sindssyg, mishandlede Moderen, og
begge førte ved Overretten i Glückstadt en Proces mod hinanden,
der giver et uhyggeligt Indblik i deres ægteskabelige Liv. Sønnen
kom paa Gymnasiet i Altona, blev 1745 Hofjunker, 1749
Kammerjunker og 1768 Kammerherre. Aaret i Forvejen tiltraadte han
Besiddelsen af Vindeby. 1769 fik han l’union parfaite og blev 1776
hvid Ridder. 1784 blev han Gehejmeraad. Han døde 16. Nov.
1792 paa Vindeby. Q. ægtede 1765 Hilleborg Margrethe Komtesse
Holck, dekoreret 1768 med l’union parfaite, Søster til Kong
Christian VII’s Yndling F. V. C. H. (VII, 547); hun var døbt 13. Nov.
1739 i Orebygaards Kapel, døde 6. Nov. 1817 paa Christianssæde
paa Laaland og er kjendt fra Baggesens Livshistorie.

Louis Bobé.


v. Qualen, Henning, 1703-85, Gehejmeraad, Søn af fyrstelig
eutinsk Hofmester Henrik v. Q. og Magdalene f. Buchwald,
udnævntes 1731 til Kammerjunker, først hos Markgrevinden af
Kulmbach og fra 1733 hos Kongen, ansattes 1739 som Avskultant ved
General-Landets-Økonomi- og Kommercekollegiet og blev 1741
Deputeret i samme. 1743 udnævntes han til Hofmester for Prinsesse
Louise, der 1749 blev gift med Hertugen af Sachsen-Hildburghausen.
1740 blev han Maitre des requètes, fik 1745 det hvide Baand og
1750 Enkedronningens Orden. 1751 fratraadte han sin Stilling i
Kollegiet og udnævntes til Overpræsident i Altona. Aaret efter
blev han Gehejmeraad, 1763 Landraad og 1757 Klosterprovst i
Uetersen. 1766, da han forlod Altona, blev han Gehejmekonferensraad
og udnævntes til Overlanddrost i Oldenborg og Delmenhorst,
Overforstander for Klosteret Blankenburg og Hospitalet i
Hoffwührden. Ved Grevskabernes Afstaaelse 1773 fik han Elefantordenen.
Q. tog 1771 Ophold i Uetersen og døde her 5. Avg. 1785.
Han var gift med Sophie Hedevig f. Rathlou (f. 11. Juni 1711
d. 13. Maj 1747), Datter af Gehejmeraad Christian R. og Dorothea
Sophie f. Schack.

N. staatsbürg. Mag. V, 389.

Louis Bobé.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free