- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
319

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Qualen, Josias, 1742 - 1819, Gehejmeraad - v. Qualen, Otto, 1566-1620, holstensk Landraad - v. Qualen, Rudolph Anton Ludvig, 1778-1830, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Borghorst efter Moderen, men solgte det 1800 til Gehejmekonferensraad
Jørgen Ahlefeldt. 1794 kjøbte han Godset Damp. I de første
Aar af det 19. Aarhundrede boede han i Hamborg og blev 1808
Storkors af Danebrog. 1809-18 var han Klosterprovst i Uetersen
og Patron for Itzeho adelige Kloster. 1810 blev han
Gehejmekonferensraad. 1812-13 var han Medlem af den af Bernadotte
nedsatte provisoriske Forvaltningskommission for Holsten. 1816
kaldtes han til Kjøbenhavn som Medlem af Forfatningskommissionen
og fik ved sin Afrejse tildelt Elefantordenen. Q. døde 29. Okt. 1819
i Itzeho. Rist skildrer Q. som en elskværdig og meget original
Personlighed. Han ægtede 16. Okt. 1772 Ulrikke Frederikke
Vilhelmine v. Rumohr (f. 30. Dec. 1751 d. 10. Jan. 1802), Datter af
storfyrstelig Statsminister Henning Bendix v. R. til Bossee og Adelheid
Benedicte f. Blome.

Schlesw.-Holst. Prov.-Ber. 1820, S. 540.

Louis Bobé.


v. Qualen, Otto, 1566-1620, holstensk Landraad, Søn af
ovennævnte Josias v. Q. (d. 1586), er født 13. April 1566. Han kom
tidlig til Hertug Adolfs Hof paa Gottorp, opdroges sammen med
Hertugens Sønner Frederik og Philip og fulgte disse paa deres
Udenlandsrejse. 1595 gjorde Enkehertuginde Christine ham til
Amtmand paa sit Enkesæde i Kiel, og 1596 ledsagede han Hertug
Johan Adolf ved hans Tilstedeværelse ved Christian IV’s Kroning.
1603 blev han Hertugens Raad, 1604 hans Amtmand i Tremsbüttel
og 1606 i Aabenraa; tillige blev han 1609 valgt til Provst for det
adelige Stift i Preetz. Men Aaret efter faldt han i Unaade hos
Johan Adolf og vendte sig derpaa til Christian IV, hvis Raad han
blev 1611; 1616 fik han Flensborg Amt. Kongens Gunst imod ham
viste sig ogsaa ved flere Sendelser, saaledes 1612 og 1617 til
Kejseren og 1614 til de brunsvigske Hertuger. 1587 havde han ægtet
Dorothea Rantzau, Datter af Henrik R. til Schmool og Hedvig
Blome. Sit Fædrenegods Koselau solgte han, men kjøbte til
Gjengjæld 1618 Klein-Nordsee og Bossee. Som sine fleste Standsfæller
havde han talrige Processer og tabte flere af disse for Landretten
i Haderslev 1618. Han døde 2. Dec. 1620; hans Enke overlevede
ham kun til Aaret efter.

Nordalbing. Studien III, 120 ff.

J. A. Fredericia.


v. Qualen, Rudolph Anton Ludvig, 1778-1830, Diplomat,
blev født 19. Juni 1778 paa Westensee ved Rensborg, der ejedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free