- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
330

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Qvoten, Julius Henrik, -1748-, Theaterentreprenør - v. Qvoten, Salomon Poulsen, -1720-, Theaterentreprenør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i St. Kongensgade et Theater, hvor han 20. Nov. 1747 med en
tysk Forestilling aabnede «den kongl. privilegerede tyske og danske
Skueplads». I Begyndelsen gaves 2 ugentlige Forestillinger paa Tysk
og 2 paa Dansk, men efterhaanden fik det danske Sprog Overtaget,
og fra 23. Jan. 1748 var «Hovedkomedien» altid paa Dansk. v. Q.
lagde ikke ringe Dygtighed for Dagen som Theaterleder; hans
Personale som hans Repertoire kunde fuldt ud maale sig med «de
danske Aktørers», men alligevel vandt disse den største Folkeyndest,
og 17. Maj 1748 gav v. Q. sin sidste Forestilling. Efter flere
forgjæves Forsøg paa at faa Tilladelse til at give – tyske og danske –
Theaterforestillinger i de danske og norske Kjøbstæder træffes han
1749-51 som Tandlæge, han solgte desuden Brokbaand og udlejede
Maskeradedragter; derefter forsvinder han.

Werlauff, Hist. Antegn, til Holbergs Lystspil S. 483 ff.
Museum 1894, I, 35 ff.
Holbergs Komedier, Martensens Udg., I, 193 ff.

Arthur Aumont.


v. Qvoten, Salomon Poulsen, –1720–, Theaterentreprenør,
træffes, efter 8 Aars Tjeneste i Fodgarden, 1711 i Aarhus som
«Okulist, Sten- og Broksnider», 4 Aar senere havde han forlagt
sin Virksomhed til Kjøbenhavn, hvor han i adskillige Aar stræbte
at faa Theaterprivilegium; 1718 skal han dog have faaet Bevilling
til at give tyske Komedier, gik Aaret efter i Kompagni med Capion
(III, 353), gav ogsaa 1720 nogle Forestillinger i det lille Gjethus
paa Kongens Nytorv, men Fællesskabet hævedes snart, og da han
1722 ene søgte om Tilladelse til at give tyske Komedier uden for
Staden, nægtedes denne ham. Derefter synes v. Q. i en Del Aar
at have ladet sig nøje med sin «Tandbrækker»-Virksomhed, men
strax efter Christian VI’s Død var han atter paa Færde med Theaterplaner:
i de første Dage af 1747 søgte han (med sin ovfr. nævnte
Søn Julius v. Q.) om Privilegium paa at give tyske Komedier, men
fik Afslag og døde vistnok snart efter. v. Q. var gift med Agnete
f. Meitman (d. 3. Dec. 1748).

Werlauff, Hist. Antegn. til Holbergs Lystspil S. 472 ff.
Nielsen, Kjøbenhavn p. Holbergs Tid S. 242 ff.
Nielsen, Kjøbenhavns Hist. VI, 232 ff. 506.

Arthur Aumont.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free