- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
355

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rafn, Carl Gottlob, 1769-1808, Naturkyndig og Kommitteret i Kommercekollegiet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1802), ligesom de i 1805 vandt en af det franske Nationalinstitut
udsat Belønning for en Afhandling om Dyrs Vintersøvn. R. indlod
sig i det hele oftere paa at besvare udsatte Prisopgaver (s. ndfr.).
Intet videnskabeligt Æmne laa ham for fjærnt, naar han derved
kunde gjøre Nytte; men det er sikkert hans plantefysiologiske Studier,
der 1798 gjøre ham til Medlem af Videnskabernes Selskab. 1799
tilstaar Selskabet ham en for nogle Aar gjældende Understøttelse
til Forsøg med Planters Væxt i forskjellige Jordblandinger. Det er
ogsaa en Anerkjendelse af hans videnskabelige Stræben, naar han
1802 gjøres til Sekretær ved Kommissionen for Oprettelsen af et
Musæum for Naturvidenskaberne. Det er imidlertid ikke alene som
Videnskabsmand, at han blev knyttet til Videnskabernes Selskab.
1799 blev Trykningen af dets Skrifter underlagt hans Ledelse, hvad
han benyttede til at indføre, at de bleve trykte med latinske
Bogstaver. Og der blev endnu et tredje Sted lagt Beslag paa hans
praktiske Kjendskab til Trykarbejde. 1797 blev han udnævnt til
Assessor i Kommercekollegiet, og som saadan blev han fra 1798
Medudgiver af den af Kollegiet udgivne «Handels- og
Industritidende».

R. var altid virksom og syntes trods sit kun svage Legeme
aldrig at kunne blive træt. Efter at han havde faaet Plads i
Kommercekollegiet, synes for øvrigt hans litterære Virksomhed mere
at være gaaet i praktisk Retning. Men 1801 blev han ogsaa Medlem
af Fabrikdirektionen og i 1804 Kommitteret i Kollegiet, fra 1806
med Justitsraads Titel. I «Nyt Bibliothek for Fysik, Medicin og
Økonomi» skriver han nu om de vigtigste bornholmske Lerarter,
om Stenkulsvæsenet i Skaane, om en ny Blegningsmaade osv.; i
Skandinavisk Litteraturselskab oplæser han 1806 Afhandlinger om, hvor
meget Mel og Brød en vis Mængde Korn kan give, og om
Danmarks Manufakturer ligesom i det kongl. medicinske Selskab 1807
en Afhandling om Renlighedens Fremme i Skibe. Men særlig skal
her fremdrages den Afhandling, han 1800 oplæste i Videnskabernes
Selskab om et nyt svensk Svaleapparat til Brug i Brændevinsbrænderier,
thi den blev Udgangspunktet for en betydelig
Virksomhed fra hans Side for disse Brænderiers rationelle Udvikling.
Efter hans Initiativ blev der nedsat en kongelig Kommission med
dette Maal for Øje. Han var Sjælen i den, og da det besluttedes,
at der skulde oprettes et Mønsterbrænderi, blev han (1805) dets
virksomme Leder. 2 Aar efter blev det sat ud af Virksomhed ved
Englændernes Bombardement paa Kjøbenhavn, og dette har muligvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free