- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
388

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramus, Jacob, 1716-85, Biskop - Ramus, Joachim Frederik, o. 1685-1769, Mathematiker og Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine Præster, V. Borchsenius i Husby (II, 513), havde han 1777 en
længere Strid i Anledning af dennes «Historiske Katekismus», som
han fik konfiskeret. 1783 indviede han N. E. Balle til Sjællands
Biskop. Foruden nogle Skoletaler og Talen ved Balles Bispevielse
har han udgivet «Anmærkninger over Alethophili Tanker om
Præsteklubben» (1784), hvori han forsvarer sine Præster over for et
nærgaaende anonymt Angreb i Iversens fynske Aviser. Han var
ogsaa Salmedigter og udgav «Gudelige Salmer», 1.-3. Saml. (1781-83),
der dog ikke vidne om nogen særlig poetisk Begavelse,
hvilket han i øvrigt selv følte. De bleve udgivne efter Opfordring
og opnaaede i kort Tid 3 Oplag; flere af dem optoges i den
evangelisk-kristelige Salmebog, og en af dem er naaet over i den
nye Salmebog for Kirke og Hjem (1899). Han døde 24. Dec. 1785.
15. Maj 1745 havde han ægtet Sara Dreyer (d. 1779), Datter af
Kancelliraad J. D. til Raschenberg.

Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 221 ff. og 691 f.
Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 412 ff.

S. M. Gjellerup.


Ramus, Joachim Frederik, o.1685-1769, Mathematiker og
Ingeniør, er født 10. Sept. 1685 (efter andre 3. Juli 1686) i
Throndhjem, hvor Faderen, nedennævnte Melchior R., var Lector theol.
Efter at han 1707 var kommen til Kjøbenhavn som Student, viste
han Lyst til Tegning og Mathematik og studerede dette sidste Fag
under Ole Rømer, hvem han hjalp med et Kort over Nordsøen.
Efter flere Aar at have været paa Rejser blev han 1718 Stadskonduktør
i Kjøbenhavn, 1720 Lærer ved Navigationsskolen paa Møen,
hvilken Skole, stadig under R., i 1727 flyttedes til Kjøbenhavn og
1737 nedlagdes. Tillige designeredes han 1720 til Professoratet i
Mathematik ved Universitetet og overtog det i 1722. 1725 blev
han Direktør for Brand- og Vandvæsenets Kommission i
Kjøbenhavn. Han har udført Sortedamssøens Rensning og Regulering,
istandsat Slottene m. m. og var Medlem af flere Kommissioner
med praktiske Formaal; men desuden sendtes han til Oldenborg
for at istandsætte Digerne og til Kongsberg Sølvværk for at
foretage en Synsforretning. Som Belønning for disse Hverv blev han
ikke blot Kancelliraad 1720 og virkelig Justitsraad 1738, men fik
Almanakprivilegiet paa Livstid, og dette ændredes paa en for ham
og Familie gunstig Maade, da han ikke havde Tid til selv at
udføre det dermed forbundne Arbejde. R. har som ung skrevet
nogle trigonometriske og astronomiske Disputatser. Som Professor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free