Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Daniel, 1529-1569, Feltøverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter blev han efter Grevens og Jürgen v. Holles Bortrejse, og efter
at Otte Krumpen havde nægtet at overtage Ledelsen af Hæren,
udnævnt til Feltherre, i det han dog samtidig beholdt sin Stilling
som Regimentsoberst. 3 danske Adelsmænd stilledes som Kommissærer
ved hans Side. Fra nu af er det ham, som har Ansvaret
og Æren for, hvad der blev udført i Landkrigen fra dansk Side,
og saa meget er vist, at den tidligere Uvirksomhed afløstes af en
kraftig Foretagsomhed.
Som sædvanlig gjorde D. R. Halmstad til Udgangspunkt for
sine Bevægelser. Svenskernes Bestræbelser vare hovedsagelig rettede
imod Hallands Nordgrænse: Tilbageerobringen af Elfsborg, Indtagelsen
af Baahus Slot ved Gøtaelven og Nordhallands Erobring –
kort sagt Erhvervelsen af Landstrækningerne ved Kattegat. For at
afværge dette rykkede D. R. op mod Elfsborg, som det lykkedes
ham at undsætte. Faa Gullbergs Enge foran Elfsborg laa Hæren
derpaa i Lejr i Sommermaanederne, ude af Stand til at røre sig,
da baade Proviant og Penge udebleve. Saa maatte D. R. da paa
ny trække sig tilbage til Halmstad, hvor han søgte at drage
Forstærkninger til sig fra Skaane og at faa Hæren provianteret.
Imidlertid lykkedes det en overlegen svensk Hær at trænge ind i
Halland og erobre Varberg By 28. Avg. og i Midten af Sept. det
stærke Slot. 2 Dage efter rykkede D. R. op fra Halmstad mod
Varberg og begyndte at belejre Slottet. Svenskerne havde trukket
sig tilbage for at optage Forstærkninger, men i Midten af Okt.
rykkede den 24000 Mand stærke svenske Hær paa ny ind i Halland
for at afskære den danske Hær Tilbagetoget. Da fattede D. R.
en djærv Beslutning. Han lod Belejringsskytset indskibe og
marcherede med sin lille, kun 8000 Mand stærke, Hær imod Svenskerne
for at angribe dem i aaben Mark. 20. Okt. 1565 stod Slaget ved
Svarteraa eller Axtorna. At den danske Hær sejrede, skyldtes
udelukkende D. R.s Dispositioner saa vel før som under Slaget. Det
var ham, som tvang Fjenden til at udkæmpe Kampen paa den af
ham valgte, for den mindre danske Hær gunstige Valplads. Han
opmuntrede sine Folk med Saadanne Ord, at en samtidig siger, at
de vakte baade Graad og Glæde, og at aldrig nogen havde talt
mandeligere og bedre. Han afgjorde endelig Kampens Udfald ved
i de afgjørende Øjeblikke at have Afdelinger rede til at gribe ind
der, hvor Svenskernes Overmagt truede med at forvandle Sejeren til
Nederlag. Det blev den største og for Overfeltherren mest
hæderfulde Sejer, som den danske Hær har tilkæmpet sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
