- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
504

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmussen, Carl Ferdinand, f. 1831, Arkitekt - Rasmussen, Christian Vilhelm, f. 1846, Missionær - Rasmussen, Frits Valdemar, 1833 - 77, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opfindelsen af en Malerfarve til at stryge paa vaade Vægge. Han
ægtede 1860 Thora Emilie Oldenstedt (f. 1832 d. 1871) og 1874 sit
Søskendebarn Mine Augusta Rasmussen (f. 17. Marts 1840), Datter
af Skomagermester Niels R. og Johanne Margrethe f. Mouritzen.
Han døde 6. April 1903.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Erik Schiødte.


Rasmussen, Christian Vilhelm, f. 1846, Missionær.
C. R., født 25. Nov. 1846 i Skrodsbjærg ved Kjøge, hvor hans Fader var
Skolelærer, blev i 1865 Student fra Herlufsholm, absolverede 1872
theologisk Embedsexamen og udgik 1873 som ordineret Missionær
til Jacobshavn i Nordgrønland. Efter kun o. 1 Aars Forløb døde
der hans Hustru, Karen Henriette Vilhelmine f. Clausen, Datter af
Skomagermester H. C. i Kjøbenhavn, og ligeledes deres spæde Barn,
medens han selv maatte søge Restitution efter en haard Sygdom
ved en Vinters Ophold i Fædrelandet. Efter sin Tilbagekomst til
Jacobshavn ægtede han Sophie Louise Susanne Fleischer, Datter af
Kolonibestyrer K. G. F., og udfoldede derefter megen Dygtighed
i en udstrakt Virksomhed, i det han paa Grund af Mangel paa
Tilgang af Missionærer i o. 15 Aar tillige havde dels Ledelsen af
Umánaks Missionariat og dels Tilsyn med Egedesmindes. Særlig
Fortjeneste indlagde han sig ved Udarbejdelsen af den 1888 udgivne
grønlandske Sproglære og i Forening med fhv. Missionær J. Kjer
af den i 1893 udgivne første dansk-grønlandske Ordbog, begge i
Overensstemmelse med den i sin Tid af S. Kleinschmidt (IX, 218)
indførte Sprogbehandling. Som Medarbejder ved Udgivelsen af
den nye Bibeloversættelse paa Grønlandsk efter Grundsprogene har
han som sin særlige Del oversat Bøgerne fra Josvas til Esthers,
begge inklusive, ligesom han tidligere havde besørget en fornyet
Oversættelse af Balslevs Bibelhistorie til Brug i de grønlandske
Skoler. Hjemkommen fra Grønland i 1895 blev han det følgende
Aar kaldet til Sognepræst for Lynge og Uggeløse Menigheder i
Nordsjælland.

Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm.
Hver 8. Dag IV, 527.

H. F. Jørgensen.


Rasmussen, Frits Valdemar, 1833-77, Læge.
V. R. var en Søn af Regimentsdyrlæge Niels R. og Jacobine Louise Amalie
f. Bidsted og fødtes i Aarhus 28. Avg. 1833. 1854 dimitteredes
han fra Aarhus Skole, fungerede 1859-61 som Kandidat ved
Almindeligt Hospital og tog 1860 Lægeexamen. 1861-62 foretog han
en Studierejse, paa hvilken han navnlig studerede pathologisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free