- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
515

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmussen, Poul Edvard, 1776-1860, Komponist - Rasmussen, Rasmus, -1707, Kancelliforvalter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død 1794 sin lille Formue. Poul, som efter Plejefaderen antog
Navnet Edvard, blev Student 1794, tog juridisk Embedsexamen
1801, blev 1802 Avditør i Marinen og 1804 tillige Assessor i
Politiretten; men da han under Bombardementet 1807 var bleven saaret
af et Bombestykke, tog han 1809 sin Afsked paa Grund af
Svagelighed, dog maaske snarere fordi han ikke kunde finde sig i
Datidens haarde Straffedomme. 1810-13 boede han hos en gift
Søster paa Bondegaarden Karlholm ved Knardrup, derefter i Farum,
fra 1815 i det lille Hus, hvor han i et Anfald af Livslede
hængte sig 18. Juli 1860 (ugift). Storm havde bl. a. ogsaa ladet
sin Plejesøn lære Klaver, og da R. paa Karlholm fandt en gammel
Violin, komponerede han paa denne i 1811 den berømte Melodi,
som har baaret hans Navn til Efterverdenen, men tillige er den
eneste Komposition, som vides at existere fra hans Haand. Den
anvendtes i Oehlenschlägers «Erik og Abel» 1821, men den beskedne
Komponists Navn blev først længe senere kjendt. For øvrigt leverede
han Bidrag af Melodier til Abrahamsons, Nyerups og Rahbeks
Kæmpevisesamling 1813, udgav sammen med Nyerup «Udvalg af danske
Viser» 1821 og har givet Bidrag til Østs «Materialier» 1835. I 1812
udgav han «Dansk Kortskrivning», det første danske Forsøg i
Stenografi, og efterlod sig en vidtløftig, næsten udelukkende
stenografisk skreven Dagbog, som opbevares paa det kongl. Bibliothek.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. I, 313 ff.
Berggreen, Melodier til fædrelandshist.
Digte (1840), Fortalen.
Erslew, Forf. Lex.
Folkekal, f. Danm. 1861, S. 90 ff.
Schytte, Musiklex.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. IV, 280 ff.; V, 52 ff.

G. St Bricka.


Rasmussen, Rasmus, –1707, Kancelliforvalter. Som ungt
Menneske kom han i Kansler Christian Thomesen Sehesteds Tjeneste
som Haandskriver (Sekretær), og 1652 blev han Kancellitjener i
danske Kancelli; undertiden kaldes han dog ogsaa Fyrbøder. 1657
fik han Løn ligesom Renteskriverne og kaldes nu stadig
Kancelliforvalter. Som saadan har han indlagt sig store Fortjenester.
Førelsen af Kopibøgerne var i Slutningen af Christian IV’s og
Begyndelsen af Frederik III’s Regering bleven i høj Grad forsømt;
Koncepterne bleve indførte meget ufuldstændig og uordentlig, og
til sidst hørte man helt op at føre Registranterne. Under
Kjøbenhavns Belejring hvilede Forretningerne næsten helt, og R. R.
benyttede nu sin Fritid til at bringe Orden i Arkivet; han samlede
alle Koncepterne, ordnede dem og indførte dem i Protokoller.
Udarbejdelsen af omhyggelige Registre til Protokollerne skyldes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free