- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
520

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grove-Rasmussen, Andreas Christian Ludvig, f. 1836, Præst - Kall Rasmussen, Michael Nicolai Christopher, 1816-63, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grunde vende tilbage til Danmark, og da det snart efter blev
danske Præster forbudt at tale i Sønderjylland, kunde han heller
ikke virke der som Rejsepræst. Han blev da 1874 Præst i Harte
og Bramdrup i Ribe Stift, 1878 forflyttet til Allerup og Davinde
paa Fyn og 1892 til St. Hans i Odense. Han har udfoldet en
ret omfangsrig populær Forfattervirksomhed, dels af
ethnografisk-missionshistorisk («Madagaskar», 1884; «Ildlandet og Ildlænderne»,
1886; «Dværgfolkene i Afrika», 1891; «Maanebjærgene», 1892;
«Missionsforedrag», 1888, osv.), dels af kirkehistorisk-biografisk
Indhold («Kirkehist. Fortællinger og Sagn» I-II, 1878-80;
«Kristelige Levnedsløb i det 19. Aarh.» I-IV, 1886-90; «Gordon», 1889,
osv.) og udgivet en Postil («Guds Fred», 1885) og en daglig
Andagtsbog («Kristelig Husven», 1889) foruden mange enkelte
Prædikener og Foredrag. – 3. Okt. 1859 blev han gift med
Christine Nicoline Mathilde Reimer (f. 1836),
Datter af Proprietær Chr. Ludv. R.; efter 13 Aars Enkestand
ægtede hun Befuldmægtig i Randers Poul Chr. Stemann
Rosenørn (f. 1851). – Han var 2 Gange gift: 1. (7. Marts 1865)
med Sophie Christine Elise Selchier (f. 13. Okt.1838 d. 23. Jan. 1868),
Datter af Præsten Hans Herman S. i Balslev; 2. (1. Maj 1869) med
Bertha Julie Henriette Jane Reimers (f. 9. Juli 1843), Datter af
Fysikus i Haderslev Vesteramt Dr. med. Martin R.
– Han døde 31. Marts 1904.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 36 f.

Fr. Nielsen.


Kall Rasmussen, Michael Nicolai Christopher, 1816-63, Historiker,
fødtes 25. Juni 1816 i Kjøbenhavn som ældste Søn af
ovfr. nævnte Professor Jens Lassen R. Han blev Student 1834
(privat dimitteret), tog 2. Examen og begyndte at studere Theologi,
men hans Interesse for Fædrelandets Historie, særlig dets
Personalhistorie, bortdrog ham fra Brødstudiet, som han ikke fik afsluttet.
1845 ansattes han som Kopist i Gehejmearkivet, efter at han
allerede havde vist Evne for Arkivgjerning ved at ordne Konsistoriums
i Forvirring henliggende Arkiv, han avancerede hurtig, blev 1849
Inspektør og 1851 Registrator, fik 1856 Titel af Professor, men døde
allerede 12. Marts 1863, efter et langt Sygeleje.

Hvad K. R. har ydet af selvstændige Bidrag til vor historiske
Litteratur, er snart nævnt: et Par smaa Afhandlinger, hvoraf den
største, et Bidrag til Holbergs Ungdomshistorie (i «Hist. Tidsskr.»
3. R. I), kun er paa lidt over 2 Ark. Som Udgiver var hans
Virksomhed noget større, i det han har udgivet en Del Aktstykker,
navnlig i «Danske Magasin», for største Delen ledsagede af
righoldige Oplysninger. Men ikke en eneste Bog bærer hans Navn
paa Titelbladet. Han var en i høj Grad uproduktiv Natur, hvad
der i Betragtning af hans paa visse Omraader enestaaende Lærdom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free