- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
530

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raunkiær, Christen Christiansen, f. 1860, Botaniker - Raupach, Bernhard, 1682-1745, Præst - Ravensberg, Albert Jepsen, -1532, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Andrea f. Schack. Foruden at hun er fremtraadt i Litteraturen
paa helt andre Omraader, har hun været R. en væsentlig Støtte
ved hans videnskabelige Virksomhed, navnlig ved at udarbejde en
stor Del af de Tegninger, der ledsage hans Arbejder.

O. G. Petersen.


Raupach, Bernhard, 1682-1745, Præst, blev født 20. April
1682 i Tønder, hvor hans Fader var Organist. 1701 kom han til
Universitetet i Rostock; var 1705-10 Huslærer i Pommern og
Meklenborg; holdt nogen Tid Forelæsninger i Kiel og opholdt sig
i Vinteren 1711-12 i Kjøbenhavn, hvor der aabnedes ham rig
Lejlighed til Omgang med Stadens lærde, hvorved han fik godt
Indblik i de danske litterære Forhold. 1717 blev han Præst i
Damshagen ved Wismar, 1724 Diakon ved Nicolai Kirke i
Hamborg, hvor han døde 20. Juni 1745. I sin Tid havde han
(fraværende) faaet Magistergraden fra Tübingen; men han brugte aldrig
denne Titel. Efter Hjemkomsten fra Opholdet i Kjøbenhavn holdt
han i Sept. 1712 ved Universitetet i Kiel en Tale «De utilitate
peregrinationis Danicæ» (Kiel 1712); den udkom, forøget med en
Mængde litterærhistoriske Oplysninger, paa ny i Hamborg 1717 og
var dediceret Fr. Rostgaard, som havde bevist ham megen Velvilje
(«De præsenti rei sacræ et litterariæ in Dania statu»). Den lille
Bog har ydet sit Bidrag til at udbrede Kundskab om dansk
Litteratur i Tyskland. – Under sin Embedstid i Hamborg udgav han
1732-44 i mange Stykker en umaadelig vidtløftig Materialsamling
til den evangeliske Kirkes Historie i Østerrig («Das evangelische
Oesterreich»), hvoraf Præsten G. E. Waldau i Nürnberg 1784 gav
et kortere Sammendrag med Fortsættelse fra 1736-83 («Gesch. d.
Protestanten in Oesterreich», 2 Bind).

G. E. P. Raupach, Hist. Nachricht v. dem Leben u. Schriften Herrn B. R.s (Hamb. 1746). Allg. Deutsche Biographie XXVII.
Moller, Cimbria lit.

A. Jantzen.


Ravensberg, Albert Jepsen, –1532, Rigsraad, var Søn af
ndfr. nævnte Jep Jensen R. til Kyndby. I Aaret 1492 ledsagede
A. J. sin Broder Johan (s. ndfr.), der da var Kong Hans’ Kansler,
paa en diplomatisk Rejse til Frankrig, England og Skotland. Han
synes at have opnaaet større Belevenhed og Dannelse, end det
ellers var almindeligt hos Datidens Adelsmænd; han kunde nemlig
tale Fransk, hvilket da var temmelig sjældent. Han var allerede
i Aaret 1502 Ridder og Lensmand paa Falsterbo og beholdt denne
Forlening sin Livstid. Af sin Broder Biskoppen fik han Ellinge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:11:24 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free