- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
586

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rehling, Andreas Johan, 1748-90, Præst - Reich, Christian Emilius, 1822-65, Officer, Krigsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og elskelig Præstemand. Hans Minde bevaredes i Egebjærg i
Højagtelse langt ned i det efterfølgende Aarhundrede. I Haandskrift
efterlod han en Beskrivelse over Ods Herred.

Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


Reich, Christian Emilius, 1822-65, Officer, Krigsminister,
er født 18. April 1822 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Johan Frederik
R., var Inspektør ved Trinitatis Arbejdshus; Moderen hed Ane
Cathrine Elisabeth f. Harhoff. I Hjemmet herskede smaa Kaar,
og da Faderen tidlig faldt fra, maatte Moderen nægte sig meget
for at opdrage Sønnen, der havde Lyst til den militære Stand;
dette Ønske var dog næppe blevet opfyldt, hvis ikke Moderens
Broder Konferensraad H. i Ringsted var traadt hjælpende til. 16
Aar gammel tog R. Højskoleexamen og blev derved Sekondlieutenant
i Artilleriet, medens han ved Afgangen fra Skolen i 1842 blev
Premierlieutenant. Allerede som Elev havde han under Fibigers
(V, 135) Paavirkning fattet en særlig Interesse for Artilleri,
Mathematik og Naturvidenskab, og næppe havde han gjennemgaaet en
praktisk Skole ved 1. Artilleriregiment, førend han derfor blev
ansat ved Artilleristaben under Fibiger som Konstruktør; her deltog
han i mange Konstruktionsarbejder og Forsøg vedrørende
Artillerimateriellet af 1834, ligesom han ogsaa var et virksomt
Medlem i den Kommission, som foreslog Geværsystemet af 1848.

Da Lærerpladsen i Artilleri ved Højskolen vilde blive ledig i
1848, blev R. udset dertil, og han foretog derpaa i 1847 en
videnskabelig Rejse til Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og England.
Kort efter hans Hjemkomst udbrød Krigen, og han gjorde da under
alle 3 Krigsaar Tjeneste som Adjudant hos den højstkommanderende
Artilleriofficer, hvilket gav ham Lejlighed til at deltage i de fleste
større Fægtninger og Slag, medens han allerede i 1848 avancerede
til Kapitajn. Først i 1851 tiltraadte R. saaledes Lærerposten i
Artilleri og Broslagning, hvilken han varetog med fortrinlig
Dygtighed. Efter Tilskyndelse af Andræ (I, 258), til hvem R. særlig
sluttede sig, udgav han 1854 «Forelæsninger i Ballistik», desuden
udarbejdede han 1855 i Anledning af Højskolens 25aarige Jubilæum
Oversigten over dens Virksomhed og begyndte s. A. i Forening med
andre Udgivelsen af «Tidsskrift for Krigsvæsen», til hvis i.
Aar-gang han leverede flere Bidrag. Man havde imidlertid andensteds
Brug for hans Kræfter; i Nov. 1855 blev R. Sekretær i den under
29. Jan. 1855 nedsatte Befæstningskommission og i Febr. 1856

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free