- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
606

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinhardt, Christian Emanuel Frits, 1829-96, Historiker - Reinhardt, Johannes Christopher Hagemann, 1776-1845, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aandeligt Arbejde fremkaldt Sygdom, der efterhaanden berøvede ham
Synet og lammede hans Legeme. Skjønt han fra 1873 af ikke
længer fungerede i sit Embede, blev han dog først 1880 afskediget,
med Titel af Etatsraad. Han levede indtil 10. April 1896, kuet og
nedtrykt af Sygdommen, hjemsøgt af huslige Sorger, men bevarende
sin Aandslivlighed til det sidste. - Som ministeriel Embedsmand
var han Sekretær i de 2 StrafFelovkommissioner, som udarbejdede
den nye Straffelov af 10. Febr. 1866, og som Kontorchef i det
islandske Ministerium har han haft en væsentlig Indflydelse paa
Affattelsen af «Lov om Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget»
af 2. Jan. 1871.

Hans varme Fædrelandskjærlighed førte ham tilbage til historiske
Studier, hvis første større Frugt var et omhyggelig udført
Arbejde om «Kommunitet og Regensen fra deres Stiftelse til vore
Dage» (1862). Krigen 1864 fremkaldte nogle varmtfølte Brochurer
(«Hvad kæmpe vi for?», «Fra Februar til Avgust», «Kong Frederik
VII, et folkeligt Foredrag»). Ved det i Dec. 1864 stiftede Ugeblad
«Danmark», der dog kun bestod et Aar, var han Redaktionssekretær.
For den af Orla Lehmann 1865 stiftede danske Folkeforening,
hvis Sekretær han var, skrev han bl. a. det fortrinlige
Skrift «Et Afsnit af den danske Bondestands Krønnike» (1866; 4. Udg.
1888) og senere «Orla Lehmann og hans Samtid» (1871). Størst
Betydning fik dog hans 1880 udgivne Værk «Valdemar Atterdag og
hans Kongegjerning», som var forberedt ved flere i «Hist.
Tidsskrift» fremkomne kritiske Afhandlinger, og som han nu med sin
mærkelige Energi fik fuldført trods sin fuldstændige Blindhed og
øvrige Skrøbelighed. En omfattende Viden og megen Skarpsindighed
ere nedlagte i dette livfulde, af en stærkt patriotisk bevæget
Fremstilling prægede Arbejde. Det har sikret R.s Navn mod
Forglemmelse. Et Bind «Udvalgte Smaadigte» udgav han som
Manuskript 1882. – R. blev 1858 gift med Emilie Mathiesen (d. 1878),
Datter af Sognepræst Marcus M. i Kirke-Helsinge.

Illustr. Tid. 1895-96, Nr. 30.

Mollerup.


Reinhardt, Johannes Christopher Hagemann, 1776-1845,
Zoolog, fødtes 19. Dec. 1776 i Rendalens Sogn i Norge, hvor
Faderen, Johannes Henrik R., den Gang var Præst; Moderen,
Johanne Elisabeth f. Mommesen, var fra Holmestrand. Navnet
Johannes fik han ikke ved Daaben, men optog det senere. Efter
at være undervist i Hjemmet kom han 1792 til Kjøbenhavn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free