Print (PDF) - On this page / på denna sida - Resen, Peder Hansen, 1625-88, Præsident, Historiker, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1657 blev ledig, ansattes han derfor som Professor ethices og steg 1662 til det juridiske Professorat. Som det var almindeligt den Gang at anvende fremragende Kræfter i flere Embeder paa én Gang, saaledes fandt ogsaa R.s Evner mangesidig Anvendelse. 1664 gjorde Kongen ham til Borgmester i Kjøbenhavn, 1669 blev han Assessor i Højesteret, og 1672 blev Embedet som Præsident i Residensstaden ham betroet; desuden fungerede han 1672-76 i Statskollegiet. 1677 blev han Justitsraad, 1684 Etatsraad, og 1680 fik han Vaabenbrev. I Forarbejderne til Danske Lov tog han Del som Medlem af den 3. Revisionskommission (1680-81). Efter flere Aars tiltagende Svagelighed af Podagra døde han i Kjøbenhavn 1. Juni 1688. Fra 1683 havde han været fritaget for sine akademiske Forretninger uden for Konsistorium, i det han fik Tilladelse til at overdrage dem til Mag. Jens Bircherod. R. havde 8. Juli 1655 i Kjøbenhavn ægtet Anna Meier, med hvem han levede i barnløst Ægteskab; hun var født 26. Febr. 1625 i Itzeho, hvor hendes Fader, Hein M., var en anset Handelsmand, og var Enke efter Michael v. Uppenbusch (d. 1645 som Tolder i Glückstadt) og Poul Duus (d. 1654). Hun overlevede R. 1 1/2 Aar og døde i Kjøbenhavn Natten mellem 5. og 6. Dec. 1689. De Forhaabninger, man knyttede til R., opfyldte han til fulde; han blev en Pryd for den danske Højskole, og i Videnskabernes Historie i Danmark nævnes hans Navn med Ære ved Siden af Wormers og Bartholiners Navne. Som Professor var han vistnok den første, som læste over dansk Ret; som Æmne for sine Forelæsninger nævner han selv -- foruden Chronologia Juris civilis et ecclesiastici og Fundamenta juris civilis et canonici -- Jurisprudentia Romano-Danica eller Lovenes rette Kundskab baade af de romerske og danske Lovbøger, og det vides, at han tænkte paa at udgive sin Forelæsning over dansk Lovkyndighed. R.s levende historiske Interesse drog ham mest til Behandlingen af de gamle nationale Love, af hvilke han udgav adskillige, saaledes 1675 den norske Hirdskraa og den danske Vederlagsret med dansk og latinsk Oversættelse og senere forskjellige gamle Stadsretter (1683), Erik Krabbes tyske Oversættelse af Jyske Lov (1684, med en udførlig Fortale, indeholdende Efterretninger om Danebrogsordenen, Erik Krabbe og hans Slægt m. m.) og Christian II's Love (1684). Som han var Banebryder ved Udgivelsen af disse gamle Mindesmærker, saaledes tilkommer R. ogsaa Æren for at være den første, der gjorde Snorres «Edda» og de mærkelige Oldtidsdigte «Völuspá»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
