- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
46

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler - Reventlow, Ditlev, -1536, Biskop i Lybek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ned til 25000 Rdl. Vist er det, at R. ogsaa jævnlig forstrakte
Kongen med betydelige Summer, og i Forbindelse hermed omtales
hans «blinde Hengivenhed for Kongens Plaisirs for derigjennem at
stabiliere sit Hus». Ved sine glimrende Fester, prægtige Baller og
Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges
Gunst. R. skildres almindelig som en hæderlig og retsindig
Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Skjønt Molesworth
var hans diplomatiske Modstander, roser han R. som en Mand,
der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som
ved Flid og Arbejdsomhed efterhaanden havde gjort sig værdig til
at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden
Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed,
en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre
Skin af Magten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsen.
Han var en stor Ynder af Bordets og særlig Vinens Glæder, men
næppe mere umaadelig i Nydelsen end de fleste Hofmænd paa
hin Tid.

R. døde 21. Juli 1708 paa Clausholm og ligger med sine 2
Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofager i
Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det
selvtilfredse Vidnesbyrd, der maa udfordre Dommen over ham:
«Jeg haver saaledes levet iblandt eder, at jeg ikke behøver at
blues ved mit Liv.» R. var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift:
1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26.
Avg. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512);
2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29.
Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim H. (VI, 485).
Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Haagensen,
Datter af Borgmester Carsten H. i Aabenraa, havde han 3 Børn,
der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeldt.

Louis Bobé.


Reventlow, Conrad Ditlev Greve, 1704-50, Gehejmeraad,
Søn af ovfr. anførte Gehejmeraad Christian Ditlev Greve R. (d. 1738),
fødtes 23. Juli 1704 i Frankfurt a. M., studerede i Udlandet
(immatrikuleret 1722 i Leiden), fik allerede 1721 Kammerherrenøglen, var
1725-31 Amtmand over Haderslev Amt, blev 1728 Ridder af Danebrog,
1740 Gehejmeraad, 1747 Deputeret i General-Landets Økonomi- og
Kommercekollegium og Gehejmekonferensraad, 1748 Præsident i
Højesteret, 1749 Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free