- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
51

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Ditlev Greve, 1712-83, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Reventlow, Ditlev Greve, 1712-83, Gehejmeraad, Søn af
Cai Friedrich R. til Altenhof, Glasau og Dorphof (d. 1762) og
Hedevig Ida f. Buchwald (d. 1761), er født 28. Okt. 1712 og
opkaldt efter sin Farbroder, ovfr. anførte Gehejmeraad Ditl. R. (d. 1733),
studerede i Kiel, senere i Leipzig, og blev ved sin Hjemkomst
1736 Kammerjunker hos Dronning Sophie Magdalene, 1746 Kammerherre,
1749 Overpræsident i Altona, hvorfra han 1751 gik som
Envoyé extraordinaire til Paris; men allerede 1754 afgik han fra
denne Post og belønnedes med det hvide Baand. Aaret efter
kaldedes han til det ansvarsfulde Hverv som Hofmester, fra 1763
Overhofmester, hos Kronprinsen, den senere Christian VII. R. s
anerkjendte Redelighed og forholdsvis gode Kundskaber var det
utvivlsomt, som i Kongens og A. G. Moltkes Øjne kvalificerede
ham til dette Embede; hans barske Væsen og hans Plumphed
haabede man var afslebet noget ved hans Ophold i Paris. Men i
saa Henseende tog man fejl; hans urimelige Haardhed over for
Prinsen lagde sig ved enhver Lejlighed for Dagen og opfyldte
dennes bløde Sind med Indtryk af Rædsel, som bidroge deres til
at forstyrre og forvirre hans Tankegang. Trods hans høje Røst,
hans heftige Lidenskaber og hans bydende og afgjørende Tone var
der hverken Orden eller Sammenhæng i hans Tanker, siger Reverdil,
og dette gjorde naturligvis ondt værre, da han som Følge heraf
med korte Mellemrum kunde udtale sig ganske forskjellig om
samme Ting. R. var en Orbilius i Hofdragt, og hans Magt over
Prinsen vedligeholdt sig endog efter dennes Tronbestigelse.

Imidlertid indtraadte R., der 1756 havde faaet Ordenen de
l’union parfaite og 1759 Gehejmeraads Titel, 1763 tillige i den
egentlige Statstjeneste som Gehejmeraad i Konseillet, og Aaret efter
fik han det vigtige Embede som 1. Deputeret for Finanserne og
for det vestindisk-guineiske Rente- og General-Toldkammer samt
Medlem af Overskattedirektionen; 1765 blev han tillige Direktør
for Fonden ad usus publicos og 1767 Deputeret i Økonomi- og
Kommercekollegiet. Utvivlsomt har R. bedre været paa sin Plads
som Finansmand end som Opdrager; selv om han ikke var særlig
uddannet til denne, især under de daværende Forhold vanskelige,
Gren af Administrationen, maatte dog den Samvittighedsfuldhed
og Ordenssans, man ikke tør frakjende ham, her være af Betydning.
Den ledende Stilling, som han sikkert selv havde tænkt sig at
skulle indtage, naar Kronprinsen blev Konge, opnaaede han dog
ikke; men strax efter Tronskiftet 14. Jan. 1766 blev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free