- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
53

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Ditlev Conrad, 1708-94, Hofembedsmand - Reventlow, Eugen Greve, 1798-1885, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarene 1738-57 Landfoged i Neuenburg i Oldenborg. 1737 blev
han Landraad, 1747 Konferensraad og udnævntes 1765 til
Overhofmester hos Enkedronning Sophie Magdalene samt Aaret efter til
hvid Ridder og Gehejmeraad. Ved Grev Bothmars Afgang i Okt.
1767 blev han beskikket til Overhofmester hos Dronning Caroline
Mathilde, men afgik efter næppe et Aars Tjeneste, da han afløstes
af Christian Holstein og udnævntes til Gehejmekonferensraad.
Hengivenheden for Dronningen førte ham til Celle, hvor han i stor
Stilhqd henlevede Resten af sit Liv. Han døde 4. Marts 1794.
R. ægtede 12. April 1748 Veronica Margrethe Clementine v.
Klinkowstrøm (f. 4. Febr. 1708 i Hannover, d. 2. Dec. 1773 i Celle).

Louis Bobé.


Reventlow, Eugen Greve, 1798-1885, Diplomat, fødtes
27. Nov. 1798 og var ældste Søn af ovennævnte Statsminister Cai
Friedrich Greve R. (d. 1834) og dennes 2. Hustru. Han var født
i Kjøbenhavn, men da Familien efter Faderens Udtrædelse af
Statstjenesten 1802 var flyttet til Kiel, opdroges Sønnen der og studerede
senere ved dette Universitet. Allerede 1819 blev han ansat som
Legationssekretær i Berlin hos sin Onkel Grev Friedrich R.
(Emkendorf), forflyttedes der fra 1823 i samme Egenskab til Petersborg,
og da saa Onkelen 28. Sept. 1828 døde, udnævntes han 1829 til
dennes Efterfølger. Denne Post havde fra Ungdommen af været
Maalet for hans Ønsker. I det hele øvede Berlin mere og mere
Tiltrækning paa det holstenske Ridderskab, medens dets Medlemmer
sjældnere viste sig i Kjøbenhavn, – «den danske Luft», skriver
en dansk Diplomat 1826, «behager ikke Holstenerne, naar de ikke
ville betales, bekorses eller benøgles og betitles». Særlig var det
vigtige Gesandtskab i Berlin godt paa Veje til at blive monopoliseret
af de holstenske Reventlower, thi ligesom Eugen succederede
Friedrich R. som Chef, saaledes afløstes han 1823 i Sekretærposten
af sin Fætter Heinrich R. (Wittenberg), medens dennes Broder
Ernst R. (Farve) var Attaché ved Gesandtskabet.

R. var ikke nogen betydelig Personlighed, men han var meget
repræsentativ og følte sig som Chef for det holstenske Ridderskabs
mægtigste Familie. Han blev ogsaa særlig begunstiget af den
danske Regering. Næppe 21 Aar gammel var han Sekretær og i
sit 31. Aar Gesandt. Allerede som Sekretær fik han Kammerherrenøglen
(1825), modtog Danebrogsstorkorset 1834 og udnævntes 1841
til Gehejmekonferensraad. Men Faderens ridderskabelige Tendenser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free