- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
110

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rike (Ricco), -1142(?), Biskop - Rikulf, -1162, Biskop i Odense

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Rike (Ricco), –1142(?), Biskop, var først Erik Emunes
Kapellan og skal have været sin Herre en god Støtte i hans Kamp
for Kronen. Erik lønnede ham med Slesvigs Bispestol (1135), og
senere, da han efter Ærkebiskop Assers Død ikke vilde have Eskil
til hans Efterfølger, tvang han Lunds Domkapitel til at vælge R.
(1137). Strax efter blev Erik imidlertid myrdet, og nu omstyrtede
Lundekan n ikern e det ufri Valg og kaarede Eskil. Erik Lam, der
til Begyndelse fulgte sin Forgængers Politik, vilde med Magt
sikre R. hans Ærkebispeværdighed, men gav dog tabt over for
Skaaningernes Fasthed. R. selv faldt imidlertid ikke til Føje, før
den sjællandske Stormand Peder Bodilsen (II, 458) overtalte ham
dertil, og nu blev han holdt skadesløs ved at blive Eskils
Efterfølger som Biskop i Roskilde; men Erik Lam maatte tvinge
Kanni-kerne til at foretage Valget (1138). En kort Tid levede R. nu i
Fred og deltog bl. a. i Kirkemødet i Lund med den pavelige
Legat Theodignus (Avg. 1139). Snart efter udbrød den voldsomme
Tronkrig mellem Erik Lam og Oluf Haraldsen (XII, 426), og her
kom den krigerske R. til at spille en fremragende Rolle. Fra
Skaane gjorde Oluf et Indfald i Nordsjælland, men R. slog ham
ved Buddinge Aa, ikke langt fra Gjentofte. Oluf tænkte blot paa
Hævn, og ved et nyt Tog fra Halland lykkedes det ham at
overrumple R. i Ramløse ved Arresø, medens han sang Ottesang. R.
greb til Vaaben, og hans Kapellaner stængede Døren; men Oluf
satte Ild paa Huset. R. bad da om Lejde, og Oluf gav venlige
Ord; men aldrig saa snart rakte Biskoppen Hovedet ud, før han
blev nedhugget. Dødsdagen var 18. Okt. Dødsaaret angives
forskjellig, men er vistnok 1142. Hans Drabsmand blev bandlyst, og
Erik Lam hævnede snart sin tro Tilhænger ved at fælde Oluf i
Skaane (1143).

H. Olrik, Konge og Præstestand II.

Hans Olrik.


Rikulf, –1162, Biskop i Odense, var en Stormand fra Gjeltofte
(nu Rosenlund) paa Laaland, sluttede sig under Tronkrigen
efter Knud Lavards Drab ivrig til Erik Emune og fik til Løn
Kongens Del af Gjeltofte. Om ikke før, saa ved denne Tid slog R.
imidlertid ind paa den kirkelige Vej, og snart kom han i en anset
Stilling. I Odense var Biskop Hubald død, vistnok i Okt. 1139, og
hans Eftermand Herman fulgte ham snart i Graven; formodentlig
endnu inden Aarets Udgang blev R. da Biskop her. Eftertiden
gav ham Æren for Ordningen af Bispevalget i Odense til Fordel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free