Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rindom, Axel Frederik Laurits, f. 1836, Præst - Rindschat (egentlig Rindschaid), Sigfrid Friherre, -o. 1626, til Friedberg, Schielleiten og Lutenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rindschat (egentlig Rindschaid), Sigfrid Friherre, –o.1626,
til Friedberg, Schielleiten og Lutenberg, en i Steiermark
hjemmehørende Adelsmand, var yngste Søn af Andr. R. og Ursula v.
Schweinebeck paa Lutenberg og er antagelig kommen til Danmark
i Ritmester Josva v. Qualens (XIII, 318) Tjeneste. Det var i alt
Fald ved o. 1585 at ægte dennes Enke, Magdalene Olufsdatter Munk,
at han blev knyttet til den danske Adel og blev Ejer af Herningsholm.
Her teede han sig som en gal Mand. Det var Smaating,
om end ikke i Samtidens Øjne, at han, da han var bleven Uven
med sin Sognepræst, formente denne Adgang til Kirken; men værre
var det, at han behandlede sit Tyende og sine Bønder med en
saa oprørende Grusomhed, at alle flyede ham, og hans egen Hustru
maatte forrette den groveste Tyendegjerning, kun høstende Hug
og Utak til Løn, medens Godset lagdes øde. Som betegnende for
hans Tyranni kan det anføres, at han gav en «Dreng», oven i
Kjøbet en Landsmand, som han mod hans Vilje havde slæbt med
fra Steiermark, en aflaaset Mundkurv paa, saa at Stakkelen kun kunde
faa Føde, naar det behagede Herren at aabne Mundkurven. Hans
Hustru ledsagede ham flere Gange paa Besøg i hans Fødeegn, først
1589, saa 1596, men da behandlede han hende saa slet, at hun
ganske ene flygtede fra Friedberg. Sygdom og hans Venners
Overtalelser nødte hende vel til den Gang at vende om, men hun rejste
dog kort efter til Danmark. 1601 kom imidlertid Friherren atter
til Danmark – mærkelig nok synes hun og deres Datter selv at
have hentet ham, de vare i alt Fald 1601 alle 3 i Prag – og
fortsatte saa i de følgende 7 Aar sit gamle Levned; først da blev
det selv hans Hustrus Kjærlighed og Taalmod for meget. Efter
at være trængt ganske ud af sin Ejendom klagede hun sin Nød
for Kongen, der gav Befaling til at indføre hende i Besiddelsen
af hendes eget Gods, men S. R. opbrød hendes Laase paa Herningsholm,
borttog Guld, Sølv og Løsøre og bortsolgte den indavlede
Sæd. Da han havde indesluttet sig paa Herningsholm, lykkedes det
kun ved List at fange ham, hvorefter han blev ført til Skanderborg,
og Sag anlagdes mod ham for Kongens Retterting, hvor han 25.
Jan. 1609 dømtes til at hensættes i evigt Fængsel. Dommen tyder
paa, at alt Samtiden havde Øje for, at S. R. sikkert led af en
momentan Sindssyge. Datteren synes at have været ganske aandssvag,
men blev alligevel gift. Ellers taler det til Fordel for S. R.,
at han stod i Forbindelse med Mænd som Tyge Brahe og Johann
Kepler. Hans Hustru vedblev trods alt at hænge ved ham. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
