- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
141

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rode, Helge, f. 1870, Forfatter - Rode, Ove, f. 1867, Journalist, Forfatter - Rode, Vilhelm Middelthon, 1832-86, Overretsprokurator

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dets lune Spot over virkelig og forloren Blaserthed og med dets
yndefulde Fremstilling af Sommernats-Maaneskinnets forskjellige
Indflydelse paa forskjellige Figurer. Hans 2 andre Stykker
(«Kongesønner », 1896, «Dansen gaar», 1898) saa vel som hans Lyrik tynges
undertiden af en Smule Særhed, der synes tilegnet hos oversensible
Udlændinger, eller af Higen efter et Enfold, der endnu ikke har
bag sig hint ubevidste Dybsind, som alene gjør Enfoldet poetisk
værdifuldt. Overalt er disse Digtningers Stemning skær og spinkel,
selv hvor den klæder sig i stærke Ord. Der er (for at bruge et
af Forfatterens Yndlingsord) noget «bristende» over den – som af
bristende Suk eller af Smil, der brister i et Drag af Vemod.

Vilhelm Møller.


Rode, Ove, f. 1867, Journalist, Forfatter, er Søn af ovennævnte
Gotfred B. R. Han fødtes i Kjøbenhavn 31. Avg. 1867, blev
Student ved Christiania Universitet 1885, tog næste Aar 2. Examen
og vendte saa tilbage til Danmark, hvor han havde i Sinde at
studere Fransk. Men det journalistiske Liv tog ham hurtig helt.
Han var strax begyndt at skrive i «Politikken» (fra 1892 blev han
fast Medarbejder ved dette Blad, fra Marts 1897 dets Redaktionssekretær),
og Aaret 1887 gik ikke til Ende, inden han selv havde
faaet sig et lille radikalt Ugeblad, «Piraten». Det efterfulgtes, et
Aars Tid efter dets Ophør, af Dagbladet «Kjøbenhavn», som hvis
Redaktør (Juli 1889-Juli 1892) O. R. samlede om sig en Skare
jævnaldrende litterære Talenter. Til hans Journalistvirksomhed kom
siden, stærkere og stærkere, Deltagelse i det politiske Liv; han
stillede sig 1898 som Folketingskandidat. Saaledes blev der kun
ringe Tid tilovers til andet litterært Arbejde end et Par
Studentersamfunds-Komedier, nogle Theater oversættelser osv. I Bogform
har han udgivet – foruden en lille bitte Sangspiltext – et Bind
smaa ironisk-lystige Bladfeuilletoner («Opdigtede Kjendsgjerninger»,
1894) samt den gratiøst konverserende Helaftens-Versekomedie
«Harlekins Omvendelse» (1899), hvis melankolsk farvede Satire er
rettet mod dem, der løbe fra deres Ungdoms frihedssyge Ubundenhed
og Uforknyttethed. Han ægtede i 1891 Nicoline Andrea Margery
Vibe Dedichen, Datter af tidligere Overlæge ved Modum Bad Hans
D. og Hustru f. Thaulow.

Vilhelm Møller.


Rode, Vilhelm Middelthon, 1832-86, Overretsprokurator,
en Broder til ovennævnte Gotfred B. R., fødtes 28. Maj 1832 paa Vallø,
blev 1851 Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn, 1858

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 04:23:26 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free