Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkilde, Christen Niemann, 1786-1861, Skuespiller - Rosenkrantz, Anne, 1522-89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle humoristiske Fortællinger. I sit Livs Aften begyndte R. en
Selvbiografi, der var præget af hans spidsfindige og hyggelige
Fortællerlune; han naaede i denne Skildring ikke ud over sine
Barndomsdage i Slagelse. Hans «Efterladte Skrifter» udgaves 1877 i 2
Bind af P. Hansen.
Erslew, Forf. Lex.
Overskou, Den danske Skueplads IV-VII.
Ude og Hjemme I, 391 ff. 405 ff.
Holbergs Komedier, Jubeludg., III, 2.
P. Hansen, Den danske Skueplads II-III.
J. W. Sødring, Erindringer.
Bournonville, Mit Theaterliv II, 414 ff.
Bille, 20 Aars Journalistik II, 53 ff.
Ryge, Critisk Sammenlign. S. 11 ff.
Arthur Aumont.
Rosenkrantz, Anne, 1522-89, Datter af nedennævnte Otte
Holgersen R., blev født paa Tørning 2. Febr. 1522 og mistede alt
3 Aar efter begge sine Forældre, hvorfor hun ligesom hendes
Søskende blev opdraget hos sin fortræffelige Faster Sophie R., Hr.
Axel Brahes. Kun 10 Aar gammel blev hun trolovet med Albert
Gjøe (VI, 54), og 16 Aar gammel stod hun Brud. En medvirkende
Aarsag til denne tidlige Forsørgelse laa vist i, at man ansaa hende
for nærmest til den Slægten efter hendes Farmoder tilfaldne rige
norske Arv (omtr. 1/24 af al Norges skyldsatte Jord), men disse
Forventninger glippede, thi ved Hjælp af de særegne norske
Arvegangsbestemmelser lykkedes det hendes Brødre at vinde denne Arv
for sig selv. Ved Alb. Gjøes Død 24. Juni 1558 maatte A. R. paa
sine umyndige Børns Vegne overtage Bestyrelsen af hans store
Ejendomme, men saa langt fra at overvældes af denne besværlige
og ansvarsfulde Gjerning modtog hun desforuden 1561 Skjoldenæsholm
som Pantelen, og kun yderst nødig rømmede hun dette Len,
da Kongen 1566 havde indløst det, og dog forsømte hun
ingenlunde sine egne Ejendomme – tvært imod! Hun erhvervede
Birkeret til Krænkerup, var idelig optaget af Bestræbelserne for at
afrunde sine Besiddelser og at udkvitte sine nærstaaende Medejere
og af – de jævnlige Processer med disse. Ligprædikenen over
hende siger med god Grund, at hendes Bestillinger vare ofte
mandagtige, og Tabet af hendes eneste Søn, der faldt 1566, gjorde
intet Skaar i denne Virksomhed; men dog fik hun Tid til at tage
Del i alskens Festligheder, Bryllupper, Barsler osv., baade ved
Hove og andensteds, til omhyggelig at sørge for de fattige paa
sine store Godser, ja selv til at sysle med Genealogi. Hun var
kort sagt ret en Type paa de daadkraftige Kvinder i det 16.
Aarhundredes danske Adel. I Foraaret 1589 blev hun syg paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
