Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Erik Nielsen, -1480-, Prælat, Professor - Rosenkrantz, Erik Ottesen, -1503, til Bjørnholm, Hofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han Dekan i Kjøbenhavns Kapitel, et Embede, som jo
adskillig lettere end Stillingen som Ærkedegn i Viborg kunde
varetages sammen med Universitetsforretningerne; fra 1481-95 nævnes
han tillige som Kirkeherre ved Kjøbenhavns Petri Kirke. Kapitlets
Dekan var han endnu 1504, men derimod næppe 1510, saaledes
som det anføres et enkelt Sted; sandsynligere er det, at han er
død o. 1504-5.
Werlauff, Kbhvns Universitet indtil Reform., især S. 62 f.
Rørdam, Kbhvns Kirker og Klostere i Middelald. S. 103 ff.
Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 253 ff.
William Christensen.
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm,
Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I
en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig
fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham
saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders
ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik
da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452
forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som
Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var
Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han
Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem
31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som
Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække;
endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets
Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige
til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter.
I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved
Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget
til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede
han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog
han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn;
1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en
Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala
ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem
af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med
England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en
særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde
med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende
ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
