- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
204

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Erik Ottesen, -1503, til Bjørnholm, Hofmester - Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom
Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske
tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin
Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot
(formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i
Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark,
der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde
han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom
Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men
faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng
Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans
Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø
Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik
i Pant).

At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu
bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom
hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre
nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han
lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin
sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested
i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser
sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa
Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og
hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været
skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting
1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som
kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan
mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære
og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar
han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori
det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans
Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle
gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede
tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han
mistet 1487.

Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff.
Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff.

William Christensen.


Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard,
Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad, var Søn af ndfr. omtalte Otte Holgersen
R. (d. 1525) og saaledes Broder til de bekjendte Rigsraader Holger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free