Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Gunde, 1604-75, til Vindinge, Allerup og Boserup, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter fra Marts 1630 til Avg. 1631 Kammerjunker hos Hertug Ulrik,
hvem han ledsagede paa hans Rejse til Tyskland. 1632 satte han Bo
ved Ægteskabet med sin Slægtning Pernille Rosenkrantz, Datter af
Jacob R. til Arreskov og Pernille Gyldenstjerne, og blev 1636
Landsdommer i Skaane og som saadan forlenet med Heinekirke og Froste
Herred. Tillige fik han et Kanonikat ved Lunde Domkapitel, var ofte
befuldmægtiget for den Skaanske Adel paa Stændermøder og valgtes
1638 til skaansk Landkommissær, paa hvilken Stilling han trods
nogen Ulyst modtog Bekræftelse 1646. Fra 1648 blev han knyttet
nærmere til Jylland, i det han opgav sine Stillinger øst for Sundet
og fik Kalø Len; 1650 var han Fuldmægtig for den jyske Adel.
Allerede 1648 havde han ogsaa faaet talrige Stemmer fra denne
ved dens Indstilling til Rigsraadsmedlemmer, og i Juni 1653 blev
han optaget i Raadet. Da Krigen nærmede sig 1657, hvervede
han et Regiment Fodfolk under hans Søn Jørgen som Oberst. Ved
Carl Gustavs Besættelse af Odense i Jan. 1658 befandt han sig der
og blev tagen til Fange; han skal da have holdt «en skjøn og
bevægelig Oration», der bragte Taarer i Øjnene paa danske og
svenske, og Svenskekongen besvarede den med at give ham hans
Kaarde tilbage. Under Kjøbenhavns Belejring var han tilstede i
Hovedstaden; forskjellige Hverv bleve ham overdragne, og i
Stormnatten 11. Febr. 1659 færdedes han modig paa Voldene; han
havde den Sorg ved denne Lejlighed at miste sin Søn Holger.
Betydeligt Godsomraade havde han samlet sig. Skafføgaard
i Jylland havde han arvet efter Faderen; Vindinge (nu Fuirendal)
og Valbygaard (nu Juellinge) i Sjælland havde han kjøbt
henholdsvis 1645 og 1653; i Skaane ejede han Allerup og Boserup.
Forskjellige Træk gjøre Indtrykket af, at han har været en ret
haardhændet Mand, der ikke saa nøje paa Midlerne. Et Mageskifte med
Lunde Domkapitel viser ham ikke fra den lyseste Side, og baade
i Froste og Kalø Len synes han at være optraadt med stor
Strænghed mod Bønderne. Til Holmen var han Leverandør i
Ulfeldts Tid.
Men ved Siden af alt dette havde G. R. været stærkt optaget
af Studier i theologisk, klassisk og historisk Litteratur og af et
omfattende eget Forfatterskab. Som han livlig havde interesseret sig
for sin Faders theologiske Virksomhed, saaledes var ogsaa en Del
af hans Skrifter af religiøst Indhold, dog ikke dogmatisk, men
bibelforklarende og opbyggeligt. Tonen heri gjenfindes i en Række
andre Bøger; ogsaa i dem var Lærdom forenet med moralske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
