- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
303

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosensparre, Steen, 1523-65, til Skarholt, Rigsraad - Rosensparre, Steen, 1588-1612, til Skarholt - Rosenstand, Frants Vilhelm Ferdinand, f. 1836, kongl. Kabinetssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dannede den glimrende Afslutning paa det sørgelige Aar. Men i
dette Slag fandt S. R. Heltedøden 20. Okt. 1565. Han var den
Dag øverste Krigskommissær i Peder Billes Fraværelse. Uden at
have nogen egentlig Kommando sluttede han sig til Rendefanen
og deltog i Forfølgelsen af Fjenden, under hvilken han blev skudt.
Han blev begravet i Skarholt Kirke, hvor endnu den pragtfulde
Ligsten, som hans Hustru lagde over Graven, med sin talende
Indskrift minder om hans Død for Fædrelandets Sag. Sønnen Oluf
R. (s. ovfr.) rejste en Mindestøtte over ham paa selve Valpladsen.
Men efter at denne var ødelagt og fjærnet, rejstes der ham af
den hallandske Fornminnesforening 1866 paa ny en Mindesten med
Indskrift paa Stedet, hvor han var falden.

S. R. har opbygget Skarholt fra 1554-62; paa Indskriftsstenen
over Porten kalder han sig «Steen Skarholt, som kaldes Rosenspar».

Friis, Fam. Rosensparre S. 7 ff.
Hist. Tidsskr. 4. R. III, 616 ff.; 5. R. V, 26 ff.

Mollerup.


Rosensparre, Steen, 1588-1612, til Skarholt, fødtes paa
denne sin Fædrenegaard 10. Okt. 1588 og var Søn af ovfr. nævnte
Oluf R. Kort efter Hjemkomsten fra en fleraarig Udenlandsrejse,
der førte ham gjennem en stor Del af Evropa med længere Studieophold
ved flere Universiteter, fik han 1610 Ansættelse ved Hove.
Han fulgte Christian IV i Krigen 1611, ilede samme Efteraar til
Vemmetofte for der at fejre sin Trolovelse med en Datter af Eske
Brock (III, 86), men hastede anden Dagen derefter pligtopfyldende
tilbage til sin Tjeneste. 21. Febr. 1612 satte han Livet til i
Rytterfægtningen paa Skjellinge Hede, ikke langt fra det Sted, hvor
samme Skæbne havde ramt hans Farfader. Hans stolte Svar kort
forinden, da man opfordrede ham til som Slægtens eneste unge
Mand at skaane sig, at et godt Navn gaar for alt, var en ægte
Repræsentant for vor gamle Adel i dens Glanstid værdigt.

Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle I, 45 ff.
Friis, Fam. Rosensparre S. 27 ff.
Hist. Tidsskr. 4. R. III, 628 f.

C. F. Bricka.


Rosenstand, Frants Vilhelm Ferdinand, f. 1836, kongl.
Kabinetssekretær. Han er født 8. Avg. 1836 i Skive og er Søn
af daværende Byfoged og Borgmester, Justitsraad, senere
Herredsfoged i Hads-Nings Herreder, Philip Peder R. og Andriette
Frederikke f. Halse. Efter at være bleven Student fra Aarhus Skole
1853 tog han 1862 juridisk Embedsexamen og kom derefter som
Volontær ind i Kongens Kabinetssekretariat og i Justitsministeriet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free