Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenørn-Teilmann, Christian Peder Theodor, 1817-79, Stamhusbesidder, Kultus- og Justitsminister - Rosing, Hans, 1625-99, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eftermandens Nytte – og lev som den, der skal her fra i Morgen
flytte».
R.-T. fik dog ikke Lov til at ofre sig udelt til Virksomhed
for sit Gods og for en Egn, til hvilken han og hans Slægt vare
knyttede, hvor liden Lyst han end, særlig efter Hustruens Død, havde
til udvortes fremtrædende Stillinger. I 1859 blev han valgt til
Landstingsmand, 1861 til Medlem af Rigsraadet, 1864 af dettes Landsting.
Da Grev Frijs i Nov. 1865 dannede det Ministerium, der gjennemførte
Grundlovsforandringen, formaaede han sin Ven og Fælle fra
Sorø Akademi til at overtage Kultusministeriet, og i Forbindelse
hermed maatte han, fra Leunings Sygdom 1866, ogsaa varetage
Justitsministeriet. Som Kultusminister virkede han til Sept. 1867, som
Justitsminister til Avg. 1868. Betydningsfuldere Love fra denne Tid
ere den kultusministerielle Lov af 29. Marts 1867 om Ansættelse af
Lærerinder ved de offentlige Skoler og de justitsministerielle Love
af 3. April 1868 og 15. Maj 1868 om Æresoprejsning, om Forvaltning
af umyndiges Midler og om Sagførervirksomheden. For Sorø
Akademi planlagde han Reformer ved en Kommission. Efter sin
Afgang som Minister fortsattes hans Deltagelse i det politiske Liv.
1868 blev han kongevalgt Landstingsmand, 1874 valgtes han til
Medlem af Rigsretten og 1875 til Tingets Viceformand, alt
Vidnesbyrd om den store Anseelse, han nød, og som hans ædle
Personlighed sikrede ham ogsaa uden for politiske Meningsfællers Kreds. I
andre almene Virksomheder deltog han som Medlem af Privatbankens
Raad og af Bestyrelsen for Landbygningernes Brandforsikring.
R.-T., der blev Kammerjunker 1846, Kammerherre 1862,
udnævntes 1866 til Kommandør af Danebrog. Han døde 10. Jan. 1879.
Swalin, Det danske Statsraad 1800-81 S. 51.
I. K. Rosenørn-Teilmann, Lidt om Nørholm og dens Beboere 1790-1895 (Manuskr.).
Illustr. Tid. 1878-79, Nr. 1008.
Goos.
Rosing, Hans, 1625-99, Biskop, født 9. Avg. 1625 paa Brønø,
hvor Faderen, Claus R. (d. 1644), var Sognepræst. Moderen hed
Birgitte Christensdatter Schanke. Han deponerede fra Throndhjem
1645, var udenlands fra 1649-52 og blev i sidstnævnte Aar Sognepræst
til Tureby, hvorfra han 1660 forflyttedes til Kalundborg. Han
blev 1661 Magister, 1664 Biskop i Christiania, 1675 Dr. theol., 1685
Konsistorialraad. Han havde som Biskop stor Anseelse for Lærdom,
ikke blot i Theologi, men ogsaa i verdslige Sager. Han blev
derfor højt skattet af U. F. Gyldenløve og gjaldt for dennes
private Raadgiver i de vigtigste Ting baade under Krigen og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
