- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
360

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Ludvig August, 1795-1879, Sprogmand - Rothe, Peter Conrad, f. 1811, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian R. i dennes 1. Ægteskab bestemtes A. R. for Officersstanden
og udnævntes 1812 til Sekondlieutenant i Artilleriet; han naaede
at blive karakt. Premierlieutenant i denne Vaabenart (1819), tillige
var han 1815 bleven Landmaaler. Men imidlertid kom han ind
paa en anden Løbebane. Et 3aarigt Ophold i Frankrig gav Anledning
til, at Lektoratet i fransk Sprog og Litteratur ved Sorø Akademi
overdroges ham 1822, og som Lektor virkede han der lige til
Akademiets Ophævelse, da han 1849 afgik med Titel af Professor. R.
vedblev siden at bo i Sorø, i den ene af de gamle akademiske
Lærerboliger ved Søens Bred; den gammeldags sirlige og urbane
Mand var i mange Aar en velkjendt Skikkelse i den lille By, hvis
kommunale Interesser han gavnede ved uegennyttig Virksomhed, og
hvor han døde 21. Dec. 1879. Han var en af de første, der i
Danmark gave sig af med Studiet af oldfransk Litteratur, til hvilket
han opmuntredes ved videnskabelige Rejser 1822-23 og 1841.
Frugter af dette Studium bleve navnlig «Les romans du renard» (udg.
i Paris 1845), en Sammenstilling af de middelalderlige franske
«Rævebøger», der svare til «Reineke Vos», og «Om Holger Danske»
(Akademiprogram 1847). Men disse Arbejder ere for længst overfløjede
af den umaadelig fremskredne romanistiske Videnskab; især gjælder
det om hans Forsvar for Barrois’ Hypothese: at Holger Danske
egentlig bør opfattes som «Ogier l’Ardennois». Nogle pædagogiske,
politiske o. desl. Smaaskrifter udgjøre væsentlig R.s øvrige
Forfatterskab. Det skal dog ogsaa mindes, at han benyttede sine
Bekjendtskaber i Frankrig til at skaffe sig Plads i franske Blade for
omhyggelige oplysende Redegjørelser, fremgaaede af varm
Fædrelandskjærlighed, angaaende det slesvigske Spørgsmaal. R. blev gift
18. Juli (ikke Juni) 1820 med Hedevig Sophia Nerenst (f. 5. Maj 1798
d. 2. Maj 1886), Datter af Toldinspektør Christian N. og Mariane
f. Maarslet.

Erslew, Forf. Lex.
Sorø Avis 22. Dec. 1879.

E. Gigas.


Rothe, Peter Conrad, 1811-1902, Præst. R. blev født i
Helsinge 17. Juni 1811 og er Søn af ndfr. nævnte Sognepræst Wald.
Henr. R. Da han var 7 Aar, forflyttedes Faderen til Kjøbenhavn,
hvor R. siden bestandig har haft hjemme. R. blev Student fra
Metropolitanskolen 1828. Theologisk Kandidat blev han 1833 og
beskæftigede sig derefter en Del Aar med Undervisning, men
fortsatte tillige sine Studier, saa at han ved Kroningsfesten 1840 kunde
erhverve sig den theologiske Licentiatgrad ved en Afhandling «De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:11 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free