- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
393

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruben, Isak Hendel, 1789-1868, Industridrivende - Rubin, Gottfred, 1842-1900, Vexelerer - Rubin, Marcus, f. 1854, Statistiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

døde han. 29. Jan. 1865 havde han ægtet Ida Coppel (f. 15. Juli
1845 i Hannover), der fortsætter den store Virksomhed.

Illustr. Tid. XXI, 298 f.
Berlingske Tid. 9. April 1880.

C. Nyrop.


Rubin, Gottfred, 1842-1900, Vexelerer, var født i
Kjøbenhavn 25. Sept. 1842 og var en Søn af Boghandler David R. (f. i
Gnesen 1807, d. i Kjøbenhavn 1871) og Caroline f. Cohen (f. i
Kjøbenhavn 1811, d. 1887). I en ung Alder kom han i Lære hos
Vexelererfirmaet I. S. Hahns Enke, hvor han forblev, indtil han
1872 etablerede sig sammen med M. J. Meyer under Firmaet M. J.
Meyer & Co. Da Meyer døde et Par Maaneder efter, fortsatte
R. Forretningen alene, indtil han 1875 associerede sig med Laurids
Bing, hvorefter Firmanavnet forandredes til Rubin & Bing. Denne
Forretning fik snart et betydeligt Omfang og en meget anset
Stilling. Under de urolige Forhold i 1885 kom den i Vanskeligheder,
men efter at disse vare overvundne, tog den et meget stærkt
Opsving. Firmaet er bl. a. Bankier for en Del Banker og
Andelsforetagender i Provinserne og Kommissionær for Østifternes
Hus-mandskreditforening og har deltaget i Stiftelsen af adskillige større
Aktieselskaber, blandt andre Fabrikken «Titan» og de kjøbenhavnske
og frederiksbergske Sporvejsselskaber. I flere af disse Aktieselskaber
var R. et meget virksomt og energisk Bestyrelsesmedlem. Ogsaa
uden for Forretningslivet fik han Lejlighed til at lægge sine
Kundskaber og sin Begavelse for Dagen, om han end holdt sig tilbage
fra direkte Deltagelse i det offentlige Liv. Bl. a. har han i
forskjellige Dagbladsartikler leveret dygtige Indlæg, særlig i
Diskussionen om Penge- og Kreditforhold. R. ægtede 1877 Emma
Lewinsohn, Datter af Kjøbmand L. i London. Han døde 29. Marts 1900.

E. Meyer.


Rubin, Marcus, f. 1854, Statistiker. R., en Broder til
ovennævnte Vexelerer G. R., blev født i Kjøbenhavn 5. Marts 1854
og blev i 1871 Student, hvorefter han kastede sig over
Nationaløkonomi. Han tog i Sommeren 1874 statsvidenskabelig
Examen og indleverede s. A. en Besvarelse af Universitetets
statsvidenskabelige Prisopgave, for hvilken han fik et «særdeles
hæderligt» Accessit. Det følgende Aar fik han Ansættelse under
Kjøbenhavns Magistrat som Sekretær ved et Udvalg og fik samtidig det
Hverv at foretage indledende Arbejder til en kommunal Statistik for
Hovedstaden, og der udkom nu under hans Ledelse fra 1876 en Række
statistiske Arbejder. I 1883 oprettedes et egentligt statistisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free