Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rud, Erik, 1519-77 til Fuglsang og Møgelkjær, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rud, Erik, 1519-77 til Fuglsang og Møgelkjær, Rigsraad,
var Søn af nedennævnte Knud Jørgensen R. og blev født 19. Febr.
1519. Ved hans Daab figurerede 2 Helgener (St. Mogens og St.
Anna) blandt Fadderne. Han drog tidlig Opmærksomheden hen
paa sig, ved at han 1542 paa Vognserup dræbte en anden Adelsmand,
Niels Ovesen Skram, antagelig i Duel, thi Drabet synes ikke
at have haft skæbnesvangre Følger for E. R. 1545 fik han
Hovedgaarden Hindsels i Pant af Kronen og var formodentlig alt da,
eller i hvert Fald fra 1546, Hofsinde. Som saadan var han med
i det store Brudetog til Sachsen 1548. Han deltog som Fændrik
ved Kongens Hoffane med Hæder i Ditmarskerkrigen 1559, hvorfor
Kongen ogsaa ved den paafølgende Kroning tilbød ham Ridderslaget,
men som adskillige af sine Standsfæller undslog han sig for
at modtage den tiltænkte Udmærkelse. Ogsaa i den følgende
svenske Krig tog han virksom Del. I 1564 sendtes han som Chef
for Orlogsskibet «Svenske Jomfru» sammen med 3 andre Skibe til
Herluf Trolles Flaade, men undervejs stødte de uforvarende paa
den svenske Flaade, der ved at skyde dansk Løsen søgte at lokke
dem i en Fælde, som kun E. R. i Tide opdagede og undgik.
Han fulgte saa Herluf Trolles Flaade, ogsaa det næste Aar, da
han i Juni med sit Skib deltog i Slaget under Femern og 7.
Juli, nu under sin Broder Otte R.s Anførsel, i Slaget ved
Bornholm, men efter at Broderen var bleven fangen, fik han selv som
Admiral Overkommandoen over den danske Flaade Resten af Aaret,
der imidlertid forløb uden flere større Sammenstød med den
fjendtlige Flaade. Derimod fulgte han 1566 Landhæren som en af de
3 Krigskommissærer, og omtrent ved denne Tid fik han Sæde i
Rigsraadet.
Ogsaa som Lensmand indtager E. R. en fremragende Stilling,
i det han efterhaanden var forlenet med Vestervig Kloster
(1547-57), Riberhus (1557-59), V6rgaard (1559-73), Halsted Kloster
(1559-65), Ravnsborg (1559-71) og Nykjøbing (1568-69). 1573
forlenede Kongen ham med Kjærstrup, og da dette Slot snart efter
blev mageskiftet bort, fik han i Steden Aalborghus, som han
beholdt til sin Død. Foruden de 2 forannævnte Hovedgaarde ejede
E. R. Enggaard og Hynderup, som han tilkjøbte sig, og Sandholt,
som han fik med sin Frue, Anne Jacobsdatter Hardenberg (d. 1575),
hvilket Ægteskab til Gjengjæld skaffede ham en brydsom Andel i
hans Svigermoders mange Processer (jvfr. X, 524). E. R. blev syg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
