- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
551

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sadolin, Jørgen Jensen, o. 1499-1559, Biskop - le Sage de Fontenay, s. de Fontenay (V, 239ff.) - Sagen, Lyder Christian, 1777-1850, Skolemand, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I det hele maa det siges, at S. har været en virksom og
duelig kirkelig Tilsynsmand, om det end skal være gaaet tilbage
for ham i hans sidste Tid, da han var hjemsøgt af Legemssvaghed
og, som det etsteds antydes, endog havde mistet Synet. Han
holdt dog endnu Ligtale over Christian III i St. Hans Kirke i
Odense i Febr. 1559. Selv døde han 19. Dec. s. A. – S. var 2
Gange gift: 1. (o. 1527) med Marine Ibsdatter Hegelund fra Skive;
2. (1547) med Elsebe Lauridsdatter fra Roskilde, der overlevede
ham i mange Aar og døde 1588. Blandt hans talrige Børn kan
især mærkes den ovfr. nævnte M. Hans Jørgensen S.

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IV.

H. F. Rørdam.


le Sage de Fontenay, s. de Fontenay (V, 239 ff.).


Sagen, Lyder Christian, 1777-1850, Skolemand, Forfatter,
blev født i Bergen 13. Marts 1777 og var Søn af Kjøbmand Albert
Peter S. og Lydia Catharina f. Middelthun. Efter at han 1797 var
bleven Student fra Bergens Skole, tilbragte han 8 indholdsrige Aar
i Kjøbenhavn. I «det norske Selskab» gjorde han Rahbeks
Bekjendtskab og blev snart en stadig Gjæst paa Bakkehuset, hvilket
atter førte til Omgang med mange andre af Litteraturens eller
Kunstens fremtrædende Mænd. Selv leverede han af og til poetiske
Bidrag til Tidsskrifterne og udviklede sit Talent for Tegnekunsten.
Ved Siden heraf var han i henved 5 Aar Lærer ved Christianis
Institut, en Stilling, hvorved han følte sig lykkelig. I Slutningen
af 1805 udnævntes han til Adjunkt ved Bergens Kathedralskole.
Til denne Skole, ved hvilken han 1814 rykkede op til Overlærer,
var hans Virksomhed derefter knyttet i 45 Aar. I det meste af
denne Tid var Modersmaalet hans Undervisningsfag, og som Lærer
i dette den Gang ellers saa forsømte Fag vandt han en enestaaende
Navnkundighed og øvede paa sine Disciples aandelige Udvikling
en Indflydelse, som mange af disse senere med Taknemmelighed
have erkjendt. Ved denne Undervisning lagde han kun liden Vægt
paa Meddelelse af Kundskabsstof, men den gik hovedsagelig ud
paa at vække til Selvtænkning, skabe Sans for Stilens Skjønhed
og vænne de unge til en smuk og fornuftig Oplæsning. Han
virkede mindre gjennem en fast Methode end ved sin Personlighed.
Rig paa Humor, uudtømmelig paa Indfald, sarkastisk og samtidig
Elskværdigheden selv, interesseret for alle mulige Ting, var han
altid ny og fængslende. Det lader sig imidlertid ikke nægte, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free