- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
576

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saloman (opr. Salomon), Geskel, f. 1821, Portræt- og Genremaler - Saloman (opr. Salomon), Siegfried, 1816-99, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

honorable» i Paris. Et andet ældre Billede, «Nyheder fra
Krimkrigen» (1855), tilhører Musæet i Gøteborg, medens «En ung Pige
med et Brev» (1872) tilhører Nationahnusæet i Stockholm. Et i
dekorativ Henseende meget virkningsfuldt Billede, om end ikke
indholdsvægtigt nok til Størrelsen, «En sejerrig (fransk) Armés
Hjemkomst» (1879), blev skjænket Kong Oscar II til hans Sølvbryllup.
Hans seneste Arbejder ere «Gustav Vasa og Dalkarlene»
(1885) og «Marsk Stigs Døtre» (1893), hvilke tilhøre Nationalmusæet
i Stockholm, og endelig «Ahasverus og Dødens Engel» (udstillet
1896). Trods nogen Svaghed i Udførelsen savne navnlig de 2 sidste
Billeder dog ikke følelsesfuld poetisk Virkning. – S. blev 1855
gift med Ida Jacobson (f. 1828 d. 1863) fra Gøteborg, Datter af
Bankier Morris J. (f. 1800 d. 1870). S. er ogsaa optraadt som
Forfatter, især med Studier over Venus fra Milo. – S. døde
5. Juli 1902.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Ph. Weilbach.


Saloman (opr. Salomon), Siegfried, 1816-99, Komponist,
blev født 2. Okt. 1816 i Tønder og var Broder til ovennævnte
Professor G. S. Da han tidlig røbede Musikbegavelse, fik han
Undervisning i Violin og optraadte allerede i sit 12. Aar paa Koncerter.
Imidlertid var det gaaet tilbage med Faderens Forretning, og i sit
13. Aar fulgte Siegfried da med Forældrene til Kjøbenhavn. Her
fortsattes S.s Uddannelse under dygtige Lærere som Frøhlich og
Paulli, senere Wexschall og J. P. E. Hartmann; men han havde
det i øvrigt trangt, da han til Dels maatte ernære sig selv ved
Informationer og Nodeafskrivning. 1838 opnaaede han ved Weyses
og Sibonis Interesse for den talentfulde unge Mand et Rejsestipendium
for 3 Aar. Han opholdt sig først 2 1/2 Aar i Dessau, hvor
han studerede Musiktheori og Kompositionslære under Fr.
Schneider, der ogsaa skaffede ham Ansættelse som 1. Violinist i det
derværende Hofkapel; 1841 begav han sig til Dresden, hvor han
uddannede sig videre paa Violin under Lipinski. Under sit Ophold
i Udlandet optraadte han ogsaa som Komponist, i det Meyerbeer
skaffede ham en Forlægger, Schuberth i Hamborg; her udkom 9
Hæfter Romancer og Sange. 1843 vendte han hjem til Kjøbenhavn,
hvor han søgte at bane sig en Vej ved at holde Forelæsninger og
give Undervisning i Musiktheori, og 1845 oprettede han et
Musikinstitut. Samtidig skrev han for Theatret Musikken til
Syngestykkerne «Tordenskjold i Dynekilen» af Hertz efter Lyser (1844)
og «Diamantkorset» af Overskou (1847); intet af dem gjorde Lykke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free