- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
626

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxtorph, Hans Christian, 1813-75, Læge - Saxtorph, Jacob, 1771-1850, Skolemand - Saxtorph, Johan Sylvester, 1772-1840, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død. – 1847 ægtede han sit Næstsøskendebarn Ane Elisabeth
Saxtorph, Datter af nedennævnte Konferensraad Joh. Sylv. S.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Illustr. Tid. XVI, Nr. 834.

Jul Petersen.


Saxtorph, Jacob, 1771-1850, Skolemand, er født i Roskilde
7. Sept. 1771 og Søn af Konrektor Hans Christian S. og Marie
Abigael f. Kjeldskov. 1788 blev han Student fra Roskilde
Kathedralskole og Aaret efter Hører ved denne. 1795 tog han den
store filologiske Skoleembedsexamen. Sin Hovedvirksomhed fik S.
1799 som Lærer i Realfagene og Inspektør ved Blaagaard Seminarium,
og da dette 1809 blev flyttet til Jonstrup, udnævntes han til
Forstander, efter at han i flere Aar allerede havde udført en
Forstanders Gjerning og 1807 faaet Professortitelen. S. var en
udmærket Lærer, hvorom den af ham 1799 udgivne Lærebog i Fysik
vidner, og en fortrinlig Forstander, der uden Overvurdering forstod
at hævde Seminarieuddannelsens Betydning, hvorfor han indtog en
ledende Stilling i Folkeskole- og Seminarieanliggender. 1807 blev
S. Medlem af den store Skolekommission og havde her betydelig
Indflydelse paa Affattelsen af Skoleanordningen for Kjøbstæderne.
Sammen med P. O. Boisen (II, 482) skrev han en Vejledning for
de allerede ansatte Læreres Uddannelse, og Seminariereglementet
af 1818 skyldes i Hovedsagen disse 2 Mænds Forarbejder. Da
Interessen for Folkeoplysningen tabte sig, forlod S. Seminarie vej en
og blev 1818 Rektor ved Odense Kathedralskole, en Stilling, han
udfyldte til almindelig Paaskjønnelse. 1843 søgte han Afsked og
døde 12. Avg. 1850. – Ægtede 14. Juli 1798 Petronelle Sophie
Frick (f. 24. Maj 1771 d. 30. Sept. 1848), Datter af Hører ved
Slagelse Skole Poul Boesen F.

Erslew, Forf. Lex.

Joakim Larsen.


Saxtorph, Johan Sylvester, 1772-1840, Læge,
var Søn af nedennævnte Etatsraad Matthias S. og fødtes i Kjøbenhavn 27.
Okt. 1772. Dimitteret privat til Universitetet 1788 tog han 1792
den kirurgiske Examen ved Akademiet, blev s. A. kirurgisk
Kandidat paa Frederiks Hospital og tillige som Faderens Assistent
Lektor ved Jordemoderskolen paa Fødselsstiftelsen; det følgende Aar
tog han medicinsk Examen ved Fakultetet. Som velmeriteret
kirurgisk Kandidat søgte han Ansættelse som Reservekirurg ved det
kirurgiske Akademi, men blev gjentagne Gange forbigaaet af yngre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free