Print (PDF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Christian, 1670-1732, Højesteretsjustitiarius - Scavenius, Jacob Brønnum, 1749-1820, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Møderne, Tallet af de resterende Sager voxede i betænkelig Grad, Skjænk og Gave gik i Svang paa den ublueste Maade. 1725 nedsattes til at undersøge disse Misbrug en Gehejme-Inkvisitionskommission, der i sin Betænkning erklærede, at Højesteret «daglig violeredes ved hans utilladelige Direktorium», og S. erklæredes for skyldig i at have modtaget Bestikkelser. 1726 blev han afskediget i Naade. Ved Christian VI's Tronbestigelse udnævntes S. til Konferensraad «med Rang foran dem, som efter hans Dimission vare forfremmede», kom atter til at votere og blev Medlem af en Kommission til at indgive Forslag om Lavenes Artikler og Privilegier. S. døde allerede 30. Nov. 1732. Hojer kalder ham en forstandig og vakker, men pengebegjærlig Herre. S. ægtede 21. Sept. 1698 i Kjøbenhavn Ingeborg Christine Hjort (døbt 23. Marts 1680 i Kjøbenhavn, gravsat 27. Avg. 1748 sammesteds), Datter af Etatsraad Peder Sørensen H. og Anna Winding. S. Vedel, Den dansk-norske Høiesterets Hist. S. 183 ff. C. Bruun, Fr. Rostgaard. Danske Saml. IV. Louis Bobé. </chapter><chapter name="Scavenius, Jacob Brønnum, 1749-1820, Godsejer"> Scavenius, Jacob Brønnum, 1749-1820, Godsejer. Jacob Brønnum, født i Skagen 2. April 1749 som den 9. af 11 Søskende, Søn af Handelsmand Peder Christensen Brønnum eller Brøndum og Anne Ibsdatter, blev 1770 Student fra Aalborg Skole og kaldte sig herefter med det ham i det latinske Testimonium tillagte Navn Scavenius (ɔ: Skagbo). Han tog ingen Embedsexamen, men traadte som Volontær ind i Rentekammeret og arbejdede her nogle Aar, indtil han 1776 fik en Ansættelse som Assistent i det asiatiske Kompagnis Tjeneste i Ostindien, hvor han snart blev Faktor. Efter at have tilbragt 15 Aar i Bengalen vendte han 1792 tilbage til sit Fædreland med en Formue paa o. 2 Tdr. Guld og belønnet af Kompagniet med en Medaille. Sine Penge anbragte S. i Jordegods, i det han 1793 for 200000 Rdl. kjøbte det til fri Ejendom overgaaede Lindencroneske Stamhus, bestaaende af Godserne Gjorslev, Erikstrup og Søholm i Stævns; 1798 erhvervede han desuden for 102000 Rdl. Klintholm Gods paa Møen. Som Godsejer havde S. store Opgaver at løse, og han løste dem med Dygtighed. Paa Gjorslev og de andre sjællandske Godser havde Etatsraad Lindencrone forløftet sig paa den Opgave at emancipere Bønderne (s. X, 313), der ved hans uegennyttige Bestræbelser kun vare sunkne dybere; en Hovedgrund hertil var vistnok, at Udskiftning ikke samtidig var foregaaet. Dette betydelige Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
