Print (PDF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister"> Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister, Søn af nedennævnte Kammerherre Peter Brønnum S. Han er født i Kjøbenhavn 12. Sept. 1838, blev 1857 Student fra Metropolitanskolen og i Sommeren 1863 Cand. polit. Strax derefter begav han sig paa Rejse, men den blev af kort Varighed. I Nizza naaede Efterretningen om Frederik VII's Død ham, og kort efter kom Budskabet om Krigen med Preussen og Østerrig. S. betænkte sig ikke et Øjeblik paa at rejse hjem; hans levende Nationalfølelse og tidlig vaagnede Forstaaelse af de Forpligtelser, der fulgte med hans sociale Stilling som Arving til udstrakte Godser, gjorde ham Beslutningen om at stille sig til Raadighed for Fædrelandet let og naturlig. Efter sin Hjemkomst meldte han sig som frivillig og blev antaget som Officersaspirant. Med 18. Infanteriregiment deltog han i den haardnakkede og blodige Kamp 29. Juni 1864 paa Als. For sin Deltagelse i Felttoget blev S. dekoreret med Danebrogsmændenes Hæderstegn. Den Fare, hvori Danmark var blevet stedt ved Kong Frederiks Død, Feltlivet, Fredslutningens forfærdelige Alvor og endelig den efterfølgende Tids nationale Haabløshed -- alt dette afsatte hos S. saa dybe Indtryk, at de bleve bestemmende for hele hans Livssyn. Kjærligheden til Fædrelandet og med den ogsaa Bekymringerne for, hvorledes det skulde gaa Nationens Selvstændighed, bleve hans Tankers Beskæftigelse. Den sorgfri Tilværelse med Idræt og selskabelige Adspredelser, der var ham forbeholdt som Arving til store Godser, udøvede paa langt nær ikke den samme Tiltrækning paa ham som paa de fleste af hans Standsfæller. Ingen er saa ofte bleven kaldt «Junker» som S., -- ingen har haft saa faa af Junkerens Interesser som han. Han søgte Forbindelse med og Indflydelse paa det offentlige Liv for at bidrage til den nationale Gjenoprejsning og Udvikling. Under Paavirkning af Faderen og enkelte andre af de store Jordegodsbesiddere, der i National-Liberalismen saa deres farligste Modstander, tog S. afgjort Stilling mod dette Parti, som han tillagde Hovedskylden for Danmarks Ulykker. Da han i en Alder af 26 Aar stillede sig til Valg i Præstø Amts i. Valgkreds, var det som Bondevennernes allierede. Med den Tilbøjelighed for kategoriske Udtalelser, som man kan forfølge gjennem hele hans politiske Karriere, udtalte S. i 1865 paa et Valgmøde, at han langt hellere vilde finde sig i et Bonderegimente end i at terroriseres af det System, Hall repræsenterede. Paa Valgdagen formulerede han end videre sit Program saaledes, at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
