- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
36

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Sophus Peter Lassenius, 1811-64, Maler, Officer - Schack-Rathlou, Joachim Otto, 1728-1800, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Schack, Sophus Peter Lassenius, 1811-64, Maler, Officer,
S. var Søn af ovfr. nævnte Kammeradvokat Gregers S. og blev
født 21. Jan. 1811 i Kjøbenhavn. Han blev Landkadet 1821,
Sekondlieutenant 1830, 1838 karakt, og 1839 virkelig Premierlieutenant,
men afskediget allerede 1842. Dog indtraadte han i Juli
1848 atter i Tjenesten som Kapitajn ved 3. Reservebataillon og
deltog i Treaarskrigen. Han blev 1860 Kapitajnvagtmester i
Rensborg, s. A. karakt. Major, deltog som Major og Bataillonskommandør
i Krigen 1864, og efter at han var bleven haardt saaret 18.
April, døde han 21. April paa et Lasaret i Kjøbenhavn.

S. havde fra Ungdommen vist Interesse for Kunsten, men
kunde dog først, efter at have været Officer i nogle Aar, med
større Ro ofre sig for sine Kunststudier. Samtidig med at han fik
Adgang til C. V. Eckersbergs Malerskole, besøgte han Kunstakademiet
i Tiden 1835-40 og vandt begge dets Sølvmedailler. Hidtil
havde han selv opfattet sig i Forhold til Kunsten som Dilettant,
men regnede sig nu for Kunstner, uagtet han trods sin Flid, sin
Dannelse og umiskjendelige Kjærlighed til Kunsten ikke naaede
nogen høj Plads. Han udstillede dels Portrætter og Genrebilleder,
dels bibelske Billeder over Æmner af det ny Testamente. Det
synes, som om Christian VIII har taget sig noget af ham, saaledes
at han i 1844-45 fik 2 Aars Rejseunderstøttelse af Akademiet;
tillige havde han bestilt en Altertavle, «Christi Bjærgprædiken»,
der først blev afleveret efter Kongens Død, og et stort Billede,
«Christian VIII’s og Caroline Amalies Kroning»; dette har mange
Portrætter af god Lighed, men er uden malerisk Virkning; det
bevares paa Kronborg. S. udgav senere et Par Bind «Fysiognomiske
Studier« (1858-59), hvori hans bedste Egenskaber som Kunstner
forbandt sig med en aandfuld Fremstillingsgave som Forfatter. –
S. ægtede 1853 Vilhelmine Bothilde Olsen (f. 1826 d. 1900), Datter
af Oberst O. N. O. (XII, 418).

Illustr. Tid. 1863-64, S. 239.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Ph. Weilbach.


Schack-Rathlou, Joachim Otto, 1728-1800, Statsmand. Han
var født 13. Juli 1728 og Søn af Generalmajor Niels Rosenkrantz
Schack; hans Moder var Benedicte Gertrud f. v. Ingenhaven.
Moderen døde ganske kort efter hans Fødsel, og Faderen mistede han,
da han kun var 3 Aar gammel; men kjærlige Slægtninge gave ham
en god Opdragelse. Som ungt Menneske hørte han Forelæsninger
ved Kjøbenhavns Universitet, og derefter foretog han en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free