- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
62

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schandrup, Jacob Knudsen, -1720, Poet - Schanke, s. Skanke - Jessen-Schardebøll, Erik Johan, f 1783, s. Jessen (VIII, 489) - Scharff, Harald Anton, f. 1836, Danser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lettere Vers, spøgefuld Tone og Æmner af det daglige Liv, er
han den, der synker dybest ned i Plumphed og Smagløshed, som
det allerede ses af hans rimede Ansøgning til Frederik IV om
Herredsfogedembede:

                 Jeg betler for din Stol et lidet Levebrød;
                 hjælp, milde Arvesol, for Jesu dyre Død!

Hans Bryllups- og Gravrim, Bindebreve osv. ere overfyldte med
franske Gloser og affattede i de mest vexlende Former:
dobbeltrimede Alexandrinere, Akrosticha o. a. Fra Kingos gudelige
Tone og den 2. Schlesiske Skoles opstyltede Stil slaar han lige
over i væmmelige og raa Skildringer; men midt i hans tanketomme
Snaksomhed overraskes man af og til ved kulturhistorisk
interessante Træk af Tidens Hverdagsliv: Rejseskildringer, et
Middagsgilde hos en sallingsk Præst, en Bondes Beskrivelse af sit
Herskabs Bryllup i jysk Dialekt. Ikke mindst er dette Tilfældet i
de 3 dialogiserede Stykker, der udgjøre Samlingens mærkeligste
Indhold: «Romansk Maskerade», om en utro og løsagtig
Kammerpiges Fata, «Kobberkomedie», om Øvrighedens vilkaarlige
Inkvisition efter ulovlig Brændevinsbrænding hos Bønderne, og «Hellig
tre Kongers Komedie». Den sidste er et mærkeligt Exempel paa,
hvorledes de gamle Bibelskuespil henimod deres Uddøen paa
Holbergs Tid vare gaaede over i en helt moderne Stil som Sangspil
paa franske og italienske Melodier, medens Æmnet, om Jesu
Fødsel, træder ganske tilbage for lavkomiske Scener af Tidens raaeste
Værtshus- og Soldaterliv.

Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunst IV.

J. Paludan.


Schanke, s. Skanke.


Jessen-Schardebøll, Erik Johan, d. 1783, s. Jessen (VIII, 489).


<b>Scharff, Harald Anton,<b> f. 1836, Danser. S. er født i
Kjøbenhavn 20. Febr. 1836 og kom, da hans Forældre, Tøjfabrikant
Christian Frederik S. (f. i Tyskland, d. i Kjøbenhavn 1843) og
Frederikke f. Eggert (d. 1840), faa Aar efter døde, som Barn ind
paa det kongl. Theaters Balletskole. Efter at have gjennemgaaet
denne fik S. 24. Marts 1856 sin første Rolle som Hans Mortensen
i «Aprilsnarrene»; ihvorvel hans livfulde Fremtræden skaffede ham
Bifald ikke blot i denne, men ogsaa i et Par andre Knøseroller i
Begyndelsen af det følgende Theateraar, blev det dog efter hans
Udførelse af James i «Sylfiden» (25. Nov. 1856) aabenbart, at hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free