Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel, Anton Wilhelm, 1799-1879, Retslærd, Justitsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyendeloven af 10. Maj 1854. Denne Lov, der materielt vistnok saa nøje
som muligt dækker over Datidens Opfattelse af Tyendeforholdet og
som i Formen er et Arbejde af første Rang, skyldes væsentlig S.s
egen Haand. Faa Rigsretsloven af 3. Marts 1852 havde S. som
Justitsminister betydelig Indflydelse. Nærmest til denne Side af
hans Virksomhed høre adskillige Arbejder – allerede 1842 var S.
udnævnt til Medlem af Kommissionen til Udarbejdelse af en ny
Rettergangslov for Landetaten - angaaende den militære Strafferet
og Retspleje; et Udkast af ham af 1867 ligger væsentlig til
Grund for Straffelov for Krigsmagten af 7. Maj 1881. Da Oktroien
for det kjøbenhavnske Søassurancekompagni af 1. Juli 1746 fandtes
forældet, overdroges det S. at udarbejde den nye Konvention, der
erholdt Stadfæstelse 2. April 1850, og som siden faktisk har haft
en deklaratorisk Lovs Betydning for Søforsikringer efter dansk Ret.
S.s Avtoritet som Jurist skyldes dog væsentligst hans Haandbøger:
«Person- og Familieret, fremstillet efter dansk Lovgivning»
(I-II, 1859-60; 2. Udg. af Personretten 1876, af Familieretten
1877) – i Anledning af Familieretten modtog S. 1863 den Anders
Sandøe Ørstedske Prismedaille – og «Privatrettens almindelige
Del», 1. Afdeling: «Om Retskilderne» (1865), 2. Afdeling: «Om
Retsforholdene» (1866). Den i disse Bøger med den yderste Flid
og Nøjagtighed og med en i Retslivet grundig prøvet Skarpsindighed
givne Fremstilling af vigtige Forgreninger af dansk Ret har i
vidt Omfang været grundlæggende for den videnskabelige
Behandling af disse og er for store Partiers Vedkommende af umiddelbar
praktisk Betydning. Forfatterens Æmner række adskillig videre,
end Titlerne efter Nutidens Forstaaelse angive. Personretten
omfatter saaledes foruden det, som nu inddrages derunder, f. Ex. det
statsborgerlige Forhold, Fattigunderstøttelse, Forsamlings- og
Foreningsretten, Pressefriheden og Næringsretten, og 1. Udgave af
Familieretten omfatter Tyendeforholdet. – Som original juridisk
Tænker over for de almindelige Retsproblemer optræder S. ikke i
sine Bøger. Maaske forklares dette derved, at han, det udprægede
Pligtmenneske med den dybe Trang til at være nyttig, ikke fandt,
at det var her, at Opgaven efter Ørsteds Virksomhed laa. Maaske
var der ogsaa her en Begrænsning i hans Evner. Navnlig i 2.
Afdeling af «Privatrettens almindelige Del» har han paa mere
abstrakte Omraader undertiden ret ukritisk og uden fuld Forstaaelse
fulgt Savigny. Og Deuntzers senere Fremstilling af Familieretten
udviser, at S. ikke her tilstrækkelig havde udnyttet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
