- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
94

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel, Paul, 1773-1811, Læge - Scheel-Plessen, s. under Plessen (XIII, 164ff.) - v. Scheele, Ludvig Nicolaus, 1796-1874, Landdrost, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kongl. Bibliothek. – 1804 havde han ægtet Amalie Sophie Augusta
Zagel, Datter af Justitsraad Lucas Friedrich Z. i Altona.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 563 ff.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Biogr. Lex. der hervorrag. Aerzte V.
Allg. Deutsche Biographie XXX.
Bibl. f. Læger IV, 315 ff.
Penia 1811, Nr. 14.
Dsk. Lit. Tid. 1811, Nr. 20.
Hist. Tidsskr. 7. R. I, 321 f.
Schønberg, Den operative Fødselshjælp S. 241 og fl. St.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit. II, 561 ff.

Jul. Petersen.


Scheel-Plessen, s. under Plessen (XIII, 164 ff.).


v. Scheele, Ludvig Nicolaus, 1796-1874, Landdrost, Minister.
S., Søn af Oberstlieutenant Bendix Ferd. v. Scheel[1] (d. 1827),
Broder til ovfr. nævnte Generallieutenant Heinr. Otto v. S. (d. 1808),
og Martha Charlotte Elisabeth f. Wiebel (d. 1837), blev født i Itzeho
14. Okt. 1796. Han blev 1816 Student i Kiel, 1821 juridisk
Kandidat i Glückstadt, 1822 Volontær i Rentekammeret, 1824 Avskultant
sammesteds, 1827 Amtmand i Hutten og 1831 i Gottorp (fra 1841
tillige i Hütten). S., der 1829 blev Kammerherre og 1845 Kommandør
af Danebrog, viste sig som en loyal og antislesvig-holstensk
Embedsmand, hvorved han vandt Christian VIII’s Yndest. Da Prinsen af
Augustenborg 1846 fjærnedes fra Statholderskabet i Hertugdømmerne,
blev S. Præsident i Regeringen paa Gottorp og overtog Statholderskabets
Forretninger. Som kongl. Kommissær ved de slesvigske
Stænder s. A. bekæmpede han Slesvig-Holsteinismen og hædredes
1847 med Danebrogsordenens Storkors. S. maatte vige for
Oprørsregeringen 1848; væbnet med Pistoler til Forsvar mod den
ophidsede Mængde begav han sig til Kjøbenhavn, hvor Frederik VII,
der stod i personligt Venskabsforhold til ham, s. A. gav ham
Gehejmekonferensraadstitelen. Under sit Otium udgav han 1850-51
et Skrift under Titelen «Fragmente in zwanglosen Heften», hvori
han tog Ordet for Grundlæggelsen af en konstitutionel dansk
Helstat og for udvidet Kommunalfrihed. Han angreb Tillisch’s
Sprog-reskripter og fordrede fuldstændig Ligestilling af begge Sprog i
Slesvigs blandede Distrikter. S. udnævntes 1852 til Landdrost for
Herskabet Pinneberg og stillede sig det følgende Aar som kongl.
Kommissær ved de holstenske Stænder skarpt afvisende over for
Ridderskabets slesvig-holstenske Oppositionsforslag.

Da det kom til en alvorlig Konflikt mellem Ministeriet
Ørsted-Bluhme og den danske Rigsdag i Anledning af hints Forslag


[1]
Sønnen optog Navnet v. Scheele.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free