Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Scheele, Ludvig Nicolaus, 1796-1874, Landdrost, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget spændt Fod med Hertugdømmets Stænderforsamling. Han
søgte at indskrænke de adelige Godsejeres Indflydelse og vinde
Middelstanden og Landbefolkningen for sig ved at foreslaa
frisindede Reformer som Udvidelse af Forsamlingens finansielle
Myndighed, Forøgelse af Ministeransvarligheden, Afskaffelse af Adelens
Patrimonialjustits og Skatteprivilegier. Men ved sin myndige
Optræden og sin strænge Forvaltning vakte han en saadan Misstemning,
at disse i sig selv prisværdige Forslag ikke fandt Tilslutning.
Da Stænderne fandt deres Myndighed tilsidesat ved nogle
administrative Anordninger, S. paa egen Haand havde gjennemført,
vedtoge de en Mistillidserklæring og rejste i Febr. 1856 Tiltale mod
ham ved Overappellationsretten i Kiel, der dog erklærede sig for
inkompetent til at dømme i Sagen (Sept. s. A.). Rigsraadet var
imidlertid i. Marts 1856 traadt sammen i Kjøbenhavn, og her
bekæmpede S. Scheel-Plessens Paastand om, at Fællesforfatningen
var ugyldig, fordi den var gjennemført uden Medvirkning af
Hertugdømmernes Stænder, ligesom han afviste Fordringen om, at den
skulde forelægges disse. Da de tyske Stormagter i Noter stillede
sig paa Scheel-Plessens og Meningsfællers Side, begyndte det
langvarige dansk-tyske Noteskifte, som S. fra vor Side førte i dets
første Stadium.
Som Udenrigsminister havde S. gode repræsentative
Egenskaber: hans Holdning og ydre Optræden udmærkede sig i
Regelen ved en vis Elegance, han var intelligent og udtrykte sig
med Lethed; men paa den anden Side kunde han i sit Væsen være
burschikos og frastødende. Denne sidste uheldige Egenskab
formaaede han ikke altid at beherske i sine Samtaler med den
preussiske og den østerrigske Gesandt. Blandt S.s Noter under
Striden med Tyskland maa Noten og Memoiren af 23. Febr. 1857
fremhæves. Han gjorde deri klart og skarpt Rede for Udviklingsgangen
i Fællesforfatningens Tilblivelse og afviste Paastanden om,
at den savnede Retsgyldighed. Han hævdede, at Regeringen ikke
kunde have forelagt Forfatningen baade for de holstenske Stænder
og for Kongerigets Rigsdag, eftersom hine kun havde raadgivende,
men denne besluttende Myndighed. Kongen vilde da kun have
kunnet tage Hensyn til Stændernes Raad, naar disse havde stemt
overens med Rigsdagens Beslutninger; men det vilde have været
krænkende for Stænderne.
Den Gang S. afsendte disse Aktstykker, befandt Ministeriet
sig i en alvorlig Krise, der skyldtes hans Optræden over for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
