- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
120

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiern, Frederik Eginhard Amadeus, 1816-82, Historiker - Schiern, Niels Frederik Bernhard, 1789-1853, Overfinansbogholder - Schifter, Andreas, 1779-1852, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. 28. Jan. 1883.
Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i d. 19. Aarh.
Vidar (Christiania) 1889, S. 547 ff.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Schiern, Niels Frederik Bernhard, 1789-1853, Overfinansbogholder,
en Søn af Oberstlieutenant Johan Frederik Bardenfleth
S. (f. 1749 d. 1808) og Ingeborg Cecilie f. Jensen (f. 1761 d. 1830),
fødtes i Næstved 27. Nov. 1789, blev 1806 Student fra Odense
Kathedralskole, hengav sig i de følgende Aar med Iver til Studiet
af Mathematik og Astronomi og vandt saa vel 1811 som 1812
Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af 2 mathematiske
Prisopgaver. 1813 blev han uden at have taget Embedsexamen Adjunkt
ved Metropolitanskolen, men entledigedes 1819 fra dette Embede
for at kunne overtage Stillingen som Bogholder i Bureauet for de
udenlandske Betalinger. 1826 blev han Amtsforvalter i Nyborg
Amtstuedistrikt; 1840 forflyttedes han der fra til det tilsvarende
Embede i Kjøbenhavns Amt, og i Slutningen af 1848, da Sponneck
som Finansminister besluttede sig til at iværksætte en
gjennemgribende Reform af Statens Bogholderivæsen, blev han kaldet
til som Overfinansbogholder praktisk at gjennemføre denne Reform, i
Følge hvilken det hidtil i høj Grad splittede Regnskabsvæsen blev
afløst af et samtlige Statens Indtægter og Udgifter omfattende
Bogholderi. Han løste denne Opgave med stor Dygtighed, men døde
allerede 18. Febr. 1853. 1823 var han bleven Kammerraad, 1836
Justitsraad og 1852 Etatsraad. Han blev 1825 gift med Susanne
Margrethe Høst, f. Oxholm (s. VIII, 248), f. i Kjøbenhavn 4. Febr.
1786, d. 17. April 1845, en Datter af Kapitajnlieutenant i Søetaten
Jørgen O. og Ane Margrethe f. Abildgaard.

Erslew, Forf. Lex.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 145 f.

G. Kringelbach.


Schifter, Andreas, 1779-1852, Søofficer, Søn af Kapitajn i
det asiatiske Kompagnis Tjeneste Chr. S. og Karen f. Ibsen, er
født i Kjøbenhavn 26. Avg. 1779. Han blev med Udmærkelse
Sekondlieutenant i Marinen 1798, avancerede 1804 til Premierlieutenant,
1812 til Kapitajnlieutenant, 1814 til Kapitajn, blev 1829
Kommandørkapitajn, 1839 Kommandør, 1843 Kontre- og 1851
Viceadmiral. 1799-1801 var S. udkommanderet med Fregatten «Najaden»
i Middelhavet. Under nogle Forhandlinger, han ledede med Bejen
af Tunis, blev han af denne arresteret og holdt fangen i 3
Maaneder. Ved hans Tilbagekomst bestemtes han tillige med 3 andre
Officerer til Studering af Skibsbyggeri, men ved sine ualmindelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free