- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
161

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schjørring, Helene Johanne Caroline, f. 1836, Forfatterinde - Schjørring, Jens Nicolai Ludvig, 1825-1900, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Svundne Drømme» (1895), «Slesvigske Kvinder i 1848 og 64»
(1895), «Et Hjem Paa Heden» (1896), «Til Lykkens Land» (1898)
og «Sirius» (1900). Hun har end videre skrevet 2 Børnebøger og
leveret en Mængde spredte Bidrag, bl. a. i «Vort Hjem», hvilket
Kvindeblad hun en Tid redigerede.

Alle hendes større Bøger ere oversatte paa Tysk, en hel Del
af dem ogsaa paa Hollandsk, nogle ere udkomne i Ungarn, Schweits
og Amerika, og den Anerkjendelse, hun har vundet i Udlandet,
staar ikke lidet over den, der er bleven hende til Del i hendes
Fædreland. Hun har mest skrevet folkelig for Hjemmene; den
psykologiske Analyse og Karakterudviklingen ere ikke saa meget
hendes Sag som det underholdende, hyggelige og fredelige. Lune
og Vemod, Hjærtelag og Jævnhed, Religiøsitet og Hang til Grubleri
forene sig i hendes Frembringelser, som ere optimistiske i deres
Livsbetragtning og stadig vende tilbage til Skildringen af
Forholdet mellem Kvinde og Mand, saaledes at den trofaste
Kjærlighed betegnes som Livets lutrende Magt. Hun er mere og mere
bleven en Tilhænger af Nutidens Kvindebevægelse, dog kun
saaledes, at hun aldrig vil overskride Skjønhedslinjen.

A. Andersen, Danske Forfatterinder S. 188 ff.

Nic. Bøgh.


Schjørring, Jens Nicolai Ludvig, 1825-1900, Præst, en
Broder til ovennævnte Borgmester Casp. Pet. Charles S., fødtes 16.
Sept. 1825 i Vandborg Præstegaard. 1844 blev han Student fra
Aalborg Skole og gav sig derpaa til at studere Theologi; men da
Krigen udbrød, gik han, efter Slaget ved Slesvig, med som frivillig
og gjorde Tjeneste i Jagds Frikorps, indtil han efter Hærskuet paa
Lerbæk Mark blev hjemsendt. Da han var vendt tilbage til
Kjøbenhavn, kom han ind i en Kreds af Venner, af hvilke den meget
ældre P. K. Algreen (I, 180) især fik Betydning for ham, og under
deres Paavirkning sluttede han sig til den grundtvigske Retning.
1850 blev han theologisk Kandidat og kort efter Kapellan hos E.
T. Clausen (III, 604) i Bóslunde. Aaret efter blev han Kapellan
hos den lærde W. F. Engelbreth (IV, 513) i Lyderslev, og i hans
Præstegaard blev han forlovet med Mette Marie Olsen (f. 2. Febr.
1824 d. 22. Maj 1889), Datter af Lærer Lars O. i Lund i Lyderslev
Sogn. 1854 opgav han Kapellaniet i Lyderslev og tilbragte de
følgende Aar dels hos sin Fader i Skanderborg, dels hos Gaardejer
Johan Bertelsen i Starup, for hvis Børn (II, 90) han var Lærer.
Efter en kortvarig Kapellangjerning hos Sognepræsten i Fruering

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free