- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
233

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schmidt-Phiseldeck (egentlig v. S. genannt Ph.), Carl Anton Ferdinand, f. 1853, Landskabsmaler - v. Schmidt-Phiseldeck, Conrad Georg Friederich Elias, 1770-1832, Kammerdeputeret, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der fra blev kjøbt af Kunstforeningen. Denne erhvervede i 1885
ligeledes hans «Paa Ordrup Mose, Sommerdag», der desuden
indbragte ham den Neuhausenske Præmie og i 1889 lønnedes med
«Mention honorable» paa Salonen i Paris, samt i 1899 hans
«Bygevejr, Motiv fra Omegnen af Sorø». Som et af hans dygtigste
Arbejder kan endnu nævnes et større Hedebillede med op voxende
Bjærgfyr og Gran, Motiv fra Birkebæk, der i 1891 blev skjænket
Oberstlieutenant Dalgas i Anledning af Hedeselskabets Jubilæum.
S.-Ph. ægtede 1887 Anna Auguste Åhman, Datter af Kapitajn C.
A. Å. Fra 1886-92 var han Tegnelærer ved den lærde Skole og
ved den tekniske Skole i Hillerød; i 1892 afløste han Dalsgaard
som Tegnelærer ved Sorø Akademi.

Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Sigurd Müller.


v. Schmidt-Phiseldeck, Conrad Georg Friederich Elias,

1770-1832, Kammerdeputeret, Forfatter. Han nedstammer fra en
flandersk Slægt. Forældrene vare Dr. jur. Christoph v. S.-Ph.,
Professor ved Carolinum i Brunsvig, senere Hofraad og Arkivar i
Wolfenbüttel, der af Kejser Josef II optoges i Adelstanden.
Moderen var Marie Catharine Louise f. Crell. Han fødtes 3. Juli 1770
i Brunsvig, undervistes i Hjemmet af Faderen, besøgte Gymnasiet
i Wolfenbüttel og kom 1787 til Universitetet i Helmstedt, hvor han
studerede Theologi og Filosofi. 1789 lærte han Rigmanden
Constantin Brun (III, 144) at kjende og blev Lærer for dennes Søn i
Kjøbenhavn. 1791 blev han Dr. phil. i Helmstedt og forsvarede
1794 ved Kjøbenhavns Universitet i Steden for mundtlig Examen
en af ham forfattet theologisk Disputats, hvorpaa han s. A.
underkastede sig den homiletiske Prøve. 1793-97 holdt han Forelæsninger
over Exegetik, Theologi og Filosofi ved Universitetet, men
gav sig derefter paa Opmuntring af Statsminister Schimmelmann
til at studere Kameral videnskaber, udnævntes 1797 til Assessor i
Økonomi- og Kommercekollegiet og blev s. A. Sekretær i
Kommissionen for Almueskolernes bedre Indretning samt for
Seminariet paa Blaagaard (til 1802). 1801 blev han Kommitteret i
det nævnte Kollegium, og 1804-16 var han tillige Medlem af
Karantænedirektionen. Ved Krigens Udbrud 1807 var han blandt de
Embedsmænd, der fulgte Kongen til Holsten. 1809 foretog han
en Rejse til Østersøhavnene Rostock, Danzig osv. i Anledning af
Norges Providering. 1811-16 var han Medlem af Kanal-, Havne-
og Fyrdirektionen. 1812 blev han Deputeret i Økonomi- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free