- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
272

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schousboe, Peter Kofod Anker, 1766-1832, Botaniker - Schousboe, Vilhelm Carl, 1841-1900, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afkrog». Han tegnede, til Dels ved sin Søns Hjælp, overmaade
meget af det indsamlede og arrangerede sig med en Kobberstikker
i Cadix, men denne havde ondt ved at gjøre noget færdigt, og
S. beklager sig jævnlig over, at hans Kobberstikker baade var
svagelig og doven. Først i den nyeste Tid naaede S.s algologiske
Efterladenskaber at blive publicerede, nemlig af den bekjendte
franske Algolog Ed. Bornet, der i 1892 udgav dem under Titelen:
«Les Algues de P. K. A. S.», efter at Thuret havde begyndt
Bearbejdelsen af dem. De Efterladenskaber, hvorpaa Udgivelsen
hviler, ere ret betydelige. Manuskriptet med S.s Beskrivelser
bestaar af 368 Blade; Tegningerne udgjøre et Atlas paa 431 kulørte
Tavler, hvorpaa ogsaa findes Analyser af mere detaillerede Forhold,
og blandt disse Afbildninger skal der være meget godt. Nu
befinder det meste af Manuskript og Tegninger sig i Paris.

«Væxtriget i Marokko» og de algologiske Undersøgelser vare
S.s videnskabelige Hovedgjerning, men han har desuden skrevet
fiere mindre Ting af botanisk, zoologisk og økonomisk Indhold.
Han har efter eget Sigende ogsaa anvendt meget paa at sætte sig
ind i det litterære arabiske Sprog, særlig for at kunne tage fat
paa arabiske Manuskripter i Naturfaget. – Efter sin Ansættelse i
Marokko henlevede han næsten hele sin Tid der; dog har han fra
1818-20, vist i 2 Gange, i længere Tid opholdt sig i Marseille
og sammesteds gjort Indsamlinger. 1821 var han blevet
Generalkonsul, og han døde i Tanger 26. Febr. 1832 som
Gehejmelegationsraad. Hans Enke, Antonia (af spansk Herkomst),
overlevede ham i mange Aar.

Erslew, Forf. Lex.

O. G. Petersen.


Schousboe, Vilhelm Carl, 1841-1900, Biskop, Søn af Præsten
Vilhelm Carl S. (d. 1891 som Sognepræst i Høje Taastrup og fhv.
Provst) og dennes 1. Hustru, Eline Regisse Cathinka f. Lassen, fødtes
7. Sept. 1841 i Faaborg, hvor hans Fader var Kateket. Da
Faderen senere blev forflyttet til Ribe, kom han i denne Bys
Kathedralskole, og fra den blev han dimitteret 1858. 1864 blev han
theologisk Kandidat, og i de følgende Aar boede han i Kjøbenhavn,
sysselsat med Manuduktion til theologisk Embedsexamen og
med Undervisning i Hærens Elevskole – det første Baand mellem
ham og Militæretaten. I Studenterlivet tog han i de Aar livlig
Del, og en Tid lang var han ledende Senior. Sidst paa Aaret
1868 blev han kaldet til Kateket og Skoleinspektør i Viborg, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free