Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik, 1789-1852, Botaniker, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Individ og ved Vandringer have bredt sig fra det oprindelige
Udgangspunkt til alle dens nuværende Voxesteder, eller om
Arten er fremkommen paa forskjellige Steder med forskjellige
Individer. Han kom til det Resultat, at Vandringsmidlerne ere
utilstrækkelige, og at de samme kosmiske Momenter paa forskjellige
Steder have frembragt de samme Arter. Geologiske Forhold, der
først langt senere bleve bekjendte, løse nu paa naturlig Maade
mange Spørgsmaal, som S. kun kunde løse, som han gjorde, men
for øvrigt sysselsætter Spørgsmaalet Botanikerne jo endnu den Dag
i Dag og har nøje Tilknytning til den nyere Tids Udviklingslære.
S. er for saa vidt ogsaa inde paa denne, som han sympathiserer
med den Tanke, at højere Dyr og Planter ere fremgaaede «ved
successiv Transmutation» af ufuldkomnere.
Slutningen af 1816 tiltraadte den 2yaarige Dr. phil. sin Rejse,
der varede til 1820, omtrent 3 1/2 Aar. Et Bevis paa de Forventninger,
man gjorde sig til ham, ogsaa som Jurist, er, at han omtrent
samtidig blev foreslaaet til Lektor i Lovkyndighed ved det
nye Universitet i Christiania. Maalet for Rejsen var at
sammenligne Forholdet mellem Klima og Plantevæxt. Vinteren 1816-17
tilbragte han i Gøttingen-, i Vaaren 1817 kom han til Triest, og
derpaa berejste han Alperne, Apenninerne til Kalabriens sydligste
Del, Sicilien, han besteg Abruzzernes og Kalabriens højeste Bjærge
og Etna, hvis Udbrud han overværede. I Høsten 1819 rejste han
over Alperne, Genf og Paris til Danmark.
Ankommen hjem stod han atter over for det gamle Dilemma:
Juraen som det, der gav Levebrød, eller Botanikken, til hvilken
Interessen drog ham. Nu kom Afgjørelsen derved, at Kongen
forlængede hans Rejseunderstøttelse for et Aar og 28. April 1821
udnævnte ham til extraordinær Professor i Botanik ved Universitetet.
Efter Hjemkomsten var han strax begyndt at bearbejde det indsamlede
Materiale; «men under Arbejdet følte jeg snart, hvor meget
vi .... endnu savne Grundsætningerne for en almindelig
Plantegeografi; ... da jeg desuden i Sommeren 1820 i en Forelæsning
(som Privatdocent) havde gjort et Forsøg paa en systematisk
Fremstilling af denne Videnskab, saa troede jeg det passende at
meddele Publikum denne Fremstilling noget udførligere». I 1822
udkom da hans største og betydeligste Arbejde: «Grundtræk af den
almindelige Plantegeografi». Humboldts, Rob. Browns, Wahlenbergs
og andres Arbejder vare kun Brudstykker af Plantegeografien
eller Udkast til Grundtræk af denne; en almindelig Plantegeografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
