- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
281

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik, 1789-1852, Botaniker, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– J. F. Schouw tog ogsaa meget virksom Del i det politiske
Liv, lige fra den Stund, det vaktes her hjemme ved den franske
Julirevolution. I det af ham udgivne «Dansk Ugeskrift» fremkom
Artikler om vore offentlige Forhold, og særlig maa her nævnes
hans opsigtvækkende Artikler i 5. Bd. (1834) om Trykkefrihedens
Vigtighed og om Stænderanordningen, den sidste vistnok meget
konservativ, i det han advarede imod en alt for udstrakt Valgret;
derimod ønskede han større Hensyn taget til Dannelse end til
Formue og udtalte sig afgjort for Stænderforsamlingernes
Offentlighed. Han tog ogsaa Del i Bestræbelserne for at lede Valgene
i Kjøbenhavn den første Gang, ligesom han var Hovedmand for
den Adresse, der i Febr. 1835 indgaves til Kongen imod videre
Indskrænkning af Trykkefriheden, og, da den fornemt afvistes,
Medstifter af Trykkefrihedsselskabet, der jo blev det første
Samlingssted for den vaagnende Opposition.

Uagtet denne Optræden udnævntes S. 1835, 2 Dage før
Stænderforsamlingen aabnedes i Roskilde, af Kongen til Repræsentant
for Universitetet, og han valgtes strax til dens Præsident, ligesom
næste Aar i Viborg og fremdeles i de følgende Samlinger. At
Valget faldt paa ham, skyldtes vel nærmest den Færdighed, han
havde lagt for Dagen ved Ledelsen af forskjellige Foreninger og
Møder, og det viste sig snart, at Valget havde været heldigt. Thi
S. røgtede Hvervet med stor Dygtighed og Frisind samt til
almindelig Paaskjønnelse og har saaledes Æren for at have
udviklet de parlamentariske Former, der hidtil vare helt ukjendte her
hjemme. Ogsaa forstod han med fin Takt at hævde Stændernes
Myndighed og det for dem afstukne Magtomraade, og han
modsatte sig med Kraft ethvert Overgreb saa vel fra enkelte
Medlemmer som fra den kongelige Kommissarius. I saa Henseende
fik det særlig Betydning, da han i Sept. 1840 i Roskilde afviste
Paastanden om Mindretallets Ret til at afgive særskilt Betænkning.
Det var om denne Lejlighed, Algreen-Ussing senere udtalte de
Ord, at «S.s Navn alene vejer 10000»; men det var ogsaa denne
Optræden, som medførte, at han 1841 ikke igjen blev udnævnt til
Stænderdeputeret, saa misfornøjet var Kongen bleven derover. Dog
havde S. den Tilfredsstillelse, at Regeringen næste Aar frafaldt den
Fortolkning af Stænderanordningen, som han saa skarpt havde
bekæmpet.

Skjønt Formand tog S. af og til Ordet ved enkelte Sagers,
Drøftelse, allerede i første Samling om Realskolers Oprettelse; han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free