- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Schulenburg, Werner Greve, 1679-1755, Officer, Diplomat, Overkrigssekretær - v. d. Schulenburg, Werner Greve, 1736-1810, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kurfyrstendømmet Hannover, som, da England under denøsterrigske
Arvefølgekrig stod paa Preussens Side, var truet af et fransk
Indfald. Korpset var dog kun et halvt Aar borte og kom ikke
til at løsne et Skud.

Ogsaa under Frederik V modtog S. mange Beviser paa den
kongelige Naade. Han fik 1747 Rang med Gehejmeraader i
Konseillet, blev s. A. paa ny udnævnt til Oberstlieutenant ved
Hestgarden, 1748 til Feltmarskal, 1750 til Ridder af l’union parfaite
(1753 fik hans Frue samme Orden); endelig blev han 1753, trods
sine 74 Aar, sat i Spidsen for Hærens Styrelse som Overkrigssekretær
og Præses i Landetatens Generalkommissariat. Hans
Virksomhed i denne Stilling blev dog ikke lang – han døde 7. Sept.
1755 –, og de Spor, den satte sig, vare uden Betydning (jvfr. X, 221).

S. ejede 1722-30 Halvparten af Grønholt i Svansen og fra
1740 en Part af Friedrichsgabe Kog i Ditmarsken. Af Slægtens
tyske Lensgodser besad han Propstei Salzwedel og 2 Tredjedele af
Apenburg. Han efterlod 2 Sønner, der bleve her i Landet. Den
ældste, Wolf Diderik (f. 7. Juli 1731 d. 3. Febr. 1803), var
Rytterofficer og steg til Generalmajor; om den anden, Werner, s. ndfr.

Schmidt, Das Geschlecht v. d. S. II (1899), S. 500 ff. 563 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. I, 254 ff.

H. W. Harbou.


v. d. Schulenburg, Werner Greve, 1736-1810, Diplomat.
S. fødtes 7. April 1736 i Paris og var Søn af ovennævnte
Feltmarskal Werner Greve v. d. S. 1742 kom han til Danmark, blev
1752 Kammerjunker og studerede 3 Aar i Sorø og i Leipzig. 1763
blev han Kammerherre og udnævntes til Envoyé ved det sachsiske
Hof, hvilken Stilling han beklædte til 1768. 1779 var han i
overordentlig Mission i Stockholm. 1776 blev han hvid Ridder. 1786
kom han i Besiddelse af de slesvigske Godser Søgaard, Aaretoft
og Maaslev, flyttede til Hamborg og arvede 1803 sin ældre
Broders Godser Apenburg, Winterfelde i Altmark, Betzendorf og
Rittleben. Han døde 26. Avg. 1810 i Salzwedel i Altmark. S.
ægtede i Avg. 1781 den fra Struenseeperioden bekjendte Fru Johanne
Marie de Malleville, f. Meyer (døbt 31. Marts 1750, d. 20. Nov.
1817, gift 28. Marts 1763 med Generalgouvernør i Vestindien
Thomas de M., f. 1739 paa St Croix, d. 22. Okt. 1798 sammesteds,
fra hvem hun 1780 var bleven skilt).

Louis Bobé.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free