- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
370

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Heinrich Christian Friedrich, 1757-1830, Anatom, Kirurg, Botaniker - Schumacher, Jens Reimert, 1742-74, Regeringsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svampene var grundet paa selvstændige Studier, indeholdende gode
Beskrivelser af over 900 Arter, deriblandt talrige, af ham i det
nordlige Sjælland fundne nye Arter, saa at dette Værk endnu den Dag
i Dag er et Kildeskrift, hvortil stadig henvises i alle
systematisk-mykologiske Skrifter. Om hans overordentlige Flid vidner ogsaa,
at han efterlod sig en værdifuld Samling af kolorerede
Haandtegninger af Svampe, der i 3 Foliobind opbevares i Botanisk Haves
Bibliothek under Navn af «Floræ Hafniensis fungi delineatb, af
hvilke en stor Mængde er gjengivet i «Flora Danica», hvilket
Værk overhovedet skylder S. de fleste af sine Svampefigurer. Af
ikke mindre Vigtighed for Forstaaelsen af de mange, af S.
beskrevne nye Arter er det af ham efterladte Svampeherbarium, som
ligeledes findes opbevaret i Botanisk Haves Bibliothek i 4
Foliobind. – S. publicerede intet om Svampe efter sit ovennævnte
Værk fra 1803, og hans Ophold paa Frydenlund (1813-17), hvor
man skulde vente, at han fik rig Lejlighed til at sysle med sit
Yndlingsstudium, har ikke efterladt synlige Spor i saa Henseende.
Derimod udgav han faa Aar før sin Død et større Arbejde under
Navn af «Medicinsk Plantelære» (I-II, 1825-26), og i
Videnskabernes Selskabs Skrifter gav han en Beskrivelse af guineiske
Planter, samlede af forskjellige danske Botanikere, hvori findes en
Mængde nye, af S. beskrevne tropiske Planter. Baade M. Vahl
og K. Sprengel have opkaldt Planteslægter efter ham.

Oversigt ov. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884, S. 143 ff.

E. Rostrup.


Schumacher, Jens Reimert, 1742-74, Regeringsraad,
var Søn af Cornelius S. (d. 1777 som Etatsraad og Toldinspektør i
Kjøbenhavn) og Elisabeth f. Reiersen (f. 1718 d. 1755) og fødtes i
Kjøbenhavn (døbt 9. April) 1742. Han blev Student 1756 og
udnævntes 1765 til Sekretær ved en Kommission, der opsendtes til
Bergen i Anledning af et stort Opløb af Almuen, der var misfornøjet
over den strænge Inddrivelse af Extraskatten. 1767 udnævntes
han til Bogholder ved Extraskatten i Kjøbenhavn. I Begyndelsen
af Trykkefrihedstiden udgav han (1771) anonymt et mærkeligt Skrift:
«Betænkning, hvorvidt en Efterkommer i Regeringen er forbunden
at betale sin Formands Gjæld», hvori han med stor Styrke
fremhæver Herskerens Pligter og paapeger betænkelige Sider ved
Enevælden. I forskjellige Tidsskrifter skrev han økonomiske Afhand.
linger, f. Ex. om Anlæg af Køkken- og Frugthaver, Udsæd af
Korn, Herregaardes Inddeling til Bøndergaarde m. m., og paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free