- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
374

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mulighed for en vis Magtstilling, og inden Aaret var gaaet, havde hans
Indflydelse sat sig et Mærke af den betydningsfuldeste Art.

Der er intet besynderligt i, at Frederik III, der længe havde
været sysselsat med Ønsket om at faa affattet en Fundamentallov
for Enevælden, men som ikke havde godkjendt noget af de
tidligere Udkast til en saadan, kan have overdraget sin ny
Kammersekretær ogsaa at forfatte et, og lige saa lidt kan det forbavse,
at S., for en Del støttet til et af de før gjorte Udkast, har
formaaet hurtig at gjøre Arbejdet færdigt. Der er da ogsaa, for at
bruge det svageste Ord, en overvejende Sandsynlighed for, at
Kongeloven, som den kom til at lyde, er affattet af S., i hvert
Fald har han egenhændig skrevet den og paraferet den, saaledes
som den fik Frederik III’s Underskrift 14. Nov. 1665. Dens første
og egentlig forfatningsmæssige Del var bygget paa det omtalte
ældre Udkast, paa Arveakterne og paa statsretlige Doktriner, især
Thomas Hobbes’, og var for saa vidt derved uden større Originalitet;
langt mere selvstændig og skarpsindig var den anden Del,
Afsnittet om Arvereglerne. Som Helhed gav den den danske
Enevælde sin endelige Form, men der er ingen Grund til at paalægge
S. Ansvaret for den over alle rimelige Grænser gaaende Magtfylde,
som Kongedømmet derved opnaaede. Sikkert tænkte han ikke
paa nogen Indsigelse derimod, og Stilen var hans, men Tankerne
vare hans Herres.

1666 blev han Sekretær i danske Kancelli, 1668 fik han Bestalling
som Kancelliraad og 1669 tilmed Sæde i Statskollegiet og
Højesteret. Hans Virksomhed sporedes paa mange Omraader. Han
arbejdede paa en bedre Orden i Kancelliet, og en bitter
Modsætning udviklede sig imellem ham og Kansleren Peder Reedtz, hvis
anstandsfulde Værdighed æggede hans Ironi; han interesserede sig
ogsaa for den store Lovkodifikation og for Embedsbesættelser. Men
ved Siden heraf forsømte han ikke sine personlige Interesser.
Allerede nu har han vistnok gjort sig skyldig i den Bestikkelighed,
som senere udvikledes saa stærkt, men som han rigtignok langtfra
var den, der indførte i danske Kancellisædvaner. Og vel følte
han sig stadig som Borgersønnen, men han ønskede dog at vinde
frem inden for de adelige Kredse, og han naaede det. Navnlig
var det mellem de adelige Damer, at den elegante og vidfulde
Kavaller erobrede Hjærter. Mette Trolle, gift med Jørgen Reedtz,
Magdalene Sibylle Gersdorff, gift med Jørgen Bielke, og den rige
Enke Birgitte Skeel (XVI, 15) bleve rimeligvis alle hans Elskerinder, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free