Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwartz, Athalia, 1821-71, pædagogisk og æsthetisk Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schwartz, Athalia, 1821-71, pædagogisk og æsthetisk Forfatterinde,
fødtes 22. Febr. 1821 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Claus
Conrad S., gift med Karen Rasmine f. Baggesen, var Sekondlieutenant
og Lærer ved det kongl. Landkadetkorps. A. S. gik i Frk.
Lindes Institut, den Gang Kjøbenhavns bedste Pigeskole. Da
Faderen blev Branddirektør i Hjørring 1836 og senere i Aalborg,
fulgte hun her til med sine Forældre, men vendte 1848 tilbage til
Hovedstaden, tog Institutbestyrerindeexamen og oprettede 1849 en
Skole, som dog nedlagdes allerede 1853. Resten af hendes Liv var
delt imellem Forfattervirksomhed og Privatundervisning. Hun var en
søgt Manuduktrice til Lærerinde- og (indtil 1862) Institutbestyrerindeexamen
og vedblev, trods et i hendes sidste Aar stærkt svækket
Syn, at undervise til sin Død, 2. Nov. 1871.
A. S. besad en mere end almindelig Begavelse og en alsidig,
især litterær, Dannelse. Hun kunde tænke selvstændig, begejstres
for en Sag og træde i Skranken for den med frejdig Uforsagthed.
Men hendes polemiske Temperament bragte hende ofte i Konflikter,
og hendes urolige Natur, der ikke lod hende koncentrere sig om
en bestemt Opgave, gjorde hendes Virksomhed spredt og
formindskede dens Betydning.
Paa det pædagogiske Omraade er det ikke «Haandbog i
Undervisningskunsten» (1850) eller «Vandringer med Danmarks
Digtere» (1851), korte Livsskildringer med Litteraturprøver, der have
bevaret hendes Navn, men en Række tankevækkende Piecer og
Dagbladsartikler om Pigeskolen og kvindelig Opdragelse («Hr.
Professor Bocks Angreb paa Pigeskolen, nøjere betragtet» (1852);
«Skal jeg sætte min Datter i Skole?» (1859); «Om Adkomstexamen
til at forestaa private Skoler i Kjøbenhavn» (1862); «Endnu nogle
Ord om Skolevæsenet i Kjøbenhavn» (1862); «Den nationale
Pigeskole» (1867)). Hun forsvarer i det hele de bestaaende Pigeskoler
og foretrækker dem for den ukontrollerede Hjemmeundervisning.
Dog beklager hun, at den private Pigeskole maa rette sig efter
Forældrenes Fordomme, saa den for meget stiler efter at uddanne
Børnene til Gouvernanter ligesom Hjemmene efter at opdrage dem
til Damer. Hendes Anker over Slapheden i Fordringerne til
Institutbestyrerindeexamen og over den alt for lemfældige Kontrol med
Privatskolerne paadroge hende en Injurieproces med paafølgende
Bøde for en vel skarp Replik til Kjøbenhavns Skoledirektør.
Ved sin Modtagelighed for Ideer, sin gode Smag og sin
Lethed i Fremstillingen havde A. S. Betingelser for skjønlitterær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
